Berlingske Business

Bagmandspolitiet venter flere sager om kursmanipulation

11BUSJens-Madsen.jpg
Chefen for Bagmandspolitiet, statsadvokat Jens Madsen har ansat flere folk til det stigende antal sager om kursmanipulation. Han mener, at »nogle af de her pengeinstitutter var trængte og gjorde, hvad de kunne for at redde banken. Jeg ser det som udtryk for desperation«. Foto:

Antallet af sager om kursmanipulation har i en årrække været jævnt stigende hos Bagmandspolitiet, senest med sagen mod Danske Andelskassers Bank. Bagmandspolitiet har derfor oprustet for at følge med, men har samtidig også fået bedre muligheder for efterforskning af de grove sager.

Med finanskrisens indtog i 2008 er der også kommet flere sager om kursmanipulation. Ikke kun hos Finanstilsynet, hvor sagerne starter, men også hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i daglig tale Bagmandspolitiet, som er den myndighed, der rejser sigtelser eller egentlige tiltaler. Senest i torsdags kom det frem, at Bagmandspolitiet havde sigtet Danske Andelskassers Bank for kursmanipulation i forbindelse med, at banken gik på børsen.

»Der har været en jævn stigning på det her område. Ikke kun de seneste par år, men sådan set over de seneste syv-otte år. Det har betydet, at vi har været nødt til at føre flere ressourcer til området, og vi har også lavet en faggruppe for overtrædelser af den finansielle lovgivning. Det har absolut været noget, vi har været nødt til at mande op på,« siger Jens Madsen, der med titel af statsadvokat står i spidsen for SØIK.

I 2006 og 2007 sendte Finanstilsynet henholdsvis otte og syv anmeldelser om kursmanipulation til SØIK. I 2010 var antallet af anmeldelser steget til 59, hvoraf en del dog knyttede sig til sagen om kursmanipulation i EBH Bank, men stigningen dækker også over, at Finanstilsynet i 2010 skærpede indsatsen mod kursmanipulation.

Med flere politianmeldte sager fra Finans-tilsynet er der også kommet flere sigtelser og tiltaler mod virksomheder og enkeltpersoner fra Bagmandspolitiets side, og den udvikling ventes at fortsætte.

»Den mængde af sager, vi får fra Finanstilsynet afspejler også nogenlunde det antal sager, hvor der rejses sigtelser eller tiltale. Det er fortsat velunderbyggede anmeldelser, vi får fra Finanstilsynet,« siger Jens Madsen.

Desperate mennersker

Ifølge Jens Madsen er der imidlertid ikke kun sket en stigning i antallet af sager om kursmanipulation hos Bagmandspolitiet. Sagerne har også ændret karakter.

»De sager, vi har set de sidste par år, og nogle af de sager, vi har haft i retten det seneste halve år, sådan nogle havde vi slet ikke for et par år tilbage. Da havde vi også sager om kursmanipulation, men ikke hvor det var to banker, der havde aftalt at manipulere kurserne. Det var derimod sager, hvor den enkelte investor sad hjemme og lavede strakshandler med sig selv som både køber og sælger og på den måde fik scoret en ofte ret beskeden gevinst,« siger Jens Madsen.

Han ser udviklingen som et udslag af desperate menneskers handlinger.

»Det er nok udtryk for, at nogle af de her pengeinstutter var trængte og gjorde, hvad de kunne for at redde banken. Jeg ser det som udtryk for desperation,« siger Jens Madsen.

Hos Finanstilsynet er der de seneste tre år sket en stigning fra 46 til 50 anmeldte og påbegyndte sager om kursmanipulation, mens der omvendt har været en nedgang i de sager, som Finanstilsynet har anmeldt til SØIK. I 2011 var der 27 sager – i 2012 14 sager.

Ifølge vicedirektør i Finanstilsynet, Julie Galbo, kan sagernes omfang give forskydninger fra det ene år til det andet, så det er svært at slå fast, om der er en entydig nedgang.

»Vi håber selvfølgelig, at det er udtryk for, at den megen medieopmærksomhed, der har været om den her type forbrydelser, betyder, at der er færre, der laver kursmanipulation. Men det kan altså også bare være fordi, at nogle sager tager længere tid at behandle,« siger Julie Galbo.

I Bagmandspolitiet glæder man sig over, at politiet med en ny bestemmelse i straffeloven får langt bedre efterforskningsmuligheder i sager om grov kursmanipulation, der fremover kan straffes med op til seks års fængsel mod tidligere fire års fængsel.

»Når der er en strafferamme på seks år, kan vi få en dommerkendelse, så vi kan aflytte telefoner, åbne breve og få teleoplysninger om, hvem der har talt sammen hvornår og den slags, som man ikke kan, når man er nede i en lavere strafferamme. Det, forventer vi, kan gøre en forskel i nogle af de her sager,« siger Jens Madsen.

De nye efterforskningsmuligheder gælder kun sager om kursmanipulation, der har fundet sted efter lovens ikrafttræden i marts 2013.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen