Berlingske Business

Bagmandspolitiet tiltaler direktør for kursmanipulation

Jens Erik Høst
Overskrift
Finanstilsynet politianmeldte Smallcap Danmark for ulovlig manipulation med børskurserne på flere aktier i februar 2012. Jens Erik Høst fratrådte sin stilling som direktør i selskabet i foråret 2014. Foto:
 

Tidligere administrerende direktør for SmallCap Danmark, Jens Erik Høst, er af Bagmandspolitiet blevet tiltalt for kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder.

Både investeringsselskabet SmallCap Danmark og dets tidligere direktør, Jens Erik Høst, er af Bagmandspolitiet blevet tiltalt for flere tilfælde af kursmanipulation af særlig grov karakter. Sagen vedrører en række aktiehandler op til og lige efter årsskiftet 2009/10 og det efterfølgende år. Det oplyser selskabet selv i en meddelelse.

Bagmandspolitiet rejste sigtelse i sagen i 2012 og er nu klar med den endelige tiltale mod Jens Erik Høst, der er under anklage for at have begået mandatsvig af særlig grov karakter.

20BUSMorten-Niels-Jakobsen.jpg

»Vi har rejst tiltale for kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder ved at fem selskaber og en fysisk person har handlet aktier i nogle mindre likvide, børsnoterede selskaber til stadigt stigende kurser på en måde, der afviger fra den markedsværdi, som aktierne har,« siger vicestatsadvokat Per Fiig hos statsadvokaten for økonomisk kriminalitet.

Per Fiig ønsker ikke at gå nærmere ind på, hvad hensigten med den mulige kursmanipulation kan være. Han hæfter sig udelukkende ved, at Bagmandspolitiet mener, at partnerne ikke har haft rent mel i posen

»Hvad der har været den konkrete bevæggrund til at handle på børsen på den måde, det bliver et bevistema under straffesagen. Vi kan bare konstatere, at der har været nogle handler, som, vi mener, ikke har været udtryk for en generel efterspørgsel og yderligere handler mellem internt forbundne parter uden, at det har været klar for markedet, at der blev handlet mellem partner med personsammenfald,« siger Per Fiig.

Da Finanstilsynet rejste sagen tilbage i 2012 var udlægningen fra det statslige kontrolorgan den, at aktiehandlerne blev gennemført for at pynte på årsregnskaberne i SmallCap Danmark.

Finanstilsynet vurderede dengang, at handlerne på årets sidste handelsdage i 2009 og 2010 havde påvirket SmallCap Danmark A/S’ regnskab positivt med henholdsvis ca. 6 mio. kr. og ca. 9 mio. kr.

Morten Niels Jakobsen

Strafferetsekspert Morten Bjerregaard Nielsen fra Bjerregaard Advokatfirma vurderer, at det er et åbent spørgsmål, om Bagmandspolitiet mener, at den tidligere direktør, Jens Erik Høst, tillige har haft til hensigt at berige sig selv på de forskellige handler. Advokaten understreger, at han udelukkende kender sagen på baggrund af børsmeddelelser fra selskabet.

»Jeg vil mene, at det er et åbent spørgsmål, om politiet mener, at direktøren har handlet for at opnå en gevinst for egen vindings skyld. Der står i meddelelsen, at han har solgt enkelte aktier i selskaber, som han selv ejede. Derfor kan politiet godt have øje på flere formål: Dels at tjene penge på de handler, hvor man selv ejer aktier og dels at puste selskabets balance op,« siger Morten Bjerregaard Nielsen.

Kursmanipulation betragtes af domstolene som en ganske grov adfærd, da markedets øvrige aktører skal kunne stole på, at kursen på en given aktie er udtryk for aktiens reelle værdi.

Bestyrelsen for SmallCap Danmark afviser, at selskabet har begået kursmanipulation og afventer, at sagen kommer for retten.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen