Berlingske Business

Både aktier og obligationer faldt

Et fald i William Demant efter offentliggørelsen af høreapparatkoncernens årsregnskab medvirkede onsdag til en

negativ stemning på det danske aktiemarked. Samtidig faldt obligationerne, da investorerne vurderede, at det nok alligevel er

for usandsynligt, at Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd sænker renten på torsdagens rentemøde.



KFX-indekset

lukkede 1,93 point (0,69 pct.) lavere i 278,44, og KBX-indekset faldt 0,98 point (0,41 pct.) til 239,68. KAX-indekset steg 1,67 point

til 246,72, og KFMX-indekset endte 6,14 point lavere i 1557,83. Aktieomsætningen var 2499,8 mio. kr. mod 2575,8 mio. kr. tirsdag.

Skuffende

resultat

William Demants årsregnskab skuffede, idet driftsresultatet på 855,5 mio. kr. var godt 7 mio. kr. mindre end ventet.

Desuden var 2004-skønnet om et driftsresultat på 875 mio. kr. lavere end det resultatskøn, analytikerne havde

regnet sig frem til, og aktien endte 9,5 kr. lavere i kurs 201.



Efter pæn fremgang i NKT-aktien i begyndelsen af denne

uge, fik selskabets årsregnskab en kølig modtagelse af markedsdeltagerne, der først handlede aktien lidt op, men

siden ombestemte sig. NKT leverede ellers et nettooverskud på 85 mio. kr., hvilket var 5 mio. kr. mere end ventet, men aktien

lukkede 6,5 kr. lavere i kurs 125,5. Set over ugen er aktien dog stadig steget 2,5 kr.



Hos Pharmexa er kassen ved at være

tom, og biotekselskabets ledelse venter derfor i løbet af de kommende uger at tage initiativ til en emission. I alt skal selskabet

bruge 115 mio. kr. til forskning og udvikling i 2004, mens kassebeholdningen ved udgangen af 2003 blot var 50 mio. kr. Det har fået

revisor til at tage forbehold for going concern i selskabets årsregnskab, der viste et tab på 110 mio. kr. på driften.

Pharmexa lukkede 0,8 kr. lavere i kurs 32,5.



Den toneangivende, tiårige statsobligation, 5-13''''eren, lukkede 0,40 point lavere

i 105,55 med en rente på 4,28 pct. Inklusive salget på det europæiske engrosmarked, MTS, blev der omsat 5-13''''ere

for 3,6 mia. kr. mod 1,7 mia. kr. tirsdag. Det tiårige dansk-tyske rentespænd var uændret 17 basispoint.



Blandt

realkreditobligationerne lukkede 5-35''''erne 0,35 point lavere i 98,20 med en rente på 5,26 pct. Der blev omsat 5-35''''ere for 1,3

mia. kr. mod 1,9 mia. kr. tirsdag. Den samlede obligationsomsætning var på 11,5 mia. kr. mod 12,5 mia. kr. tirsdag. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen