Berlingske Business

ATP: Vi må vænne os til aktiekrise

ATPs årsregnskab
Direktør, ATP, Carsten Stendevad. Foto:

Kina er ved at omstille landets økonomi. Hvis aktieuroen er udtryk for, at det ikke lykkes, er det farligt for den internationale økonomi, fremhæver direktør i ATP Carsten Stende­vad.

Efter gode tider kommer dårlige. Sådan er det også på aktiemarkederne, og vi må vænne os til, at der vil komme nye nedture på de internationale aktiemarkeder.

Sådan lyder det fra direktør i landets største pengetank ATP, Carsten Stendevad. Han har ansvaret for forvaltning af næsten 700 milliarder kroner, som blandt andet bliver investeret i danske og udenlandske aktier.

USA NOBEL PRIZE IN ECONOMIC

Carsten Stendevad er ikke så overrasket over den senere tids aktieuro. Han fremhæver, at de mange rentenedsættelser de senere år og opkøbsprogrammer fra centralbankernes side har gjort investorerne forvænte med, at de får en hjælpende hånd. Det har en uheldig sideeffekt.

»Det er længe siden, vi har haft en større korrektion, og vi må vænne os til, at de vil komme igen. Problemet er, at i de senere år er aktiemarkederne begyndt at tro, at hver gang der kommer nogle virkeligt dårlige nyheder, kommer der nogen og redder dem. Det er ikke nogen sund værdiskabelse. Det ville være bedre, hvis markederne kunne klare sig selv,« siger Carsten Stendevad.

»Det er klart, at det, vi har set de seneste par dage, ikke er noget, som vi bryder os om. Men vi har haft en række år, hvor alt er steget i værdi på aktiemarkederne, og så er det ikke så overraskende, at det hele nu falder i værdi. På den lange bane følger udviklingen i de reale økonomier og finansmarkederne hinanden. Vi har i den senere tid fået en påmindelse om, at det ikke altid er tilfældet på kort sigt,« siger Carsten Stendevad.

ccc

Følger Kina tæt

Han understreger, at i den aktuelle krise er ATP ikke direkte påvirket af de kraftige kursfald i Kina. ATP har ikke investeret i kinesiske aktier. Men ATP følger udviklingen mod øst meget tæt.

Hvordan det kommer til at gå i den kommende tid, tør Carsten Stendevad ikke spå om. Han påpeger, at det kommer til at afhænge af, om aktiekrisen bunder i nogle mere grundlæggende problemer i den kinesiske økonomi.

»En del af uroen i Kina skyldes, at kineserne er ved at liberalisere deres valuta. Herudover er Kina ved at blive omstillet fra at være en eksport- og investeringsøkonomi til at være en forbrugerøkonomi. Det giver naturligt nok noget usikkerhed, men hvis uroen er udtryk for, at denne omstilling ikke lykkes, kan landet være med til at trække hele verdensøkonomien ned. Det, er vi meget bekymrede for, om kommer til at ske,« siger Carsten Stendevad.

Aktier

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen