Berlingske Business

ATP ser risiko for uro ved centralbank-exit

fed reserve
Federal Reserve, den amerikanske centralbank. Foto:

Hvis centralbankerne trykker på bremsen kan det i ATPs optik udløse panik i markederne.

Verdensøkonomien er en patient, der holdes kunstigt i live af pengepoltiske lempelser fra de store centralbanker. Det er en tilstand, der ikke vil vare evigt. Det store spørgsmål, der rejser sig er, hvad der sker, når centralbankerne trækker lempelserne væk og økonierne skal stå på egne ben. Hvis det nogen sinde sker.

»Jeg tror, at vi kommer ud af det. Men der er stor risko for, at det kan blive meget uroligt, og der stor risiko for panik i markederne,« frygter den nye topchef i pensionsgiganten ATP, Carsten Stendevad, som torsdag præsenterede halvårsregnskab for den virksomhed, har blev sat i spidsen for i foråret.

Carsten Stendevad ser ikke »patientens« aktuelle tilstand som specielt lovende og dermed motiverende for et snarligt stop for pengepolitisk støtte.

»I det store og hele ser vi ingen vækst, mens centralbankerne pumper exceptionelt mange penge ud i økonomierne,« påpeger han og tilføjer, at der dertil er særlige regionale økonomiske forholde, der også kan bekymre. F.eks. udviklingen på Emerging Markets.

Det er den slags overordnede bekymringer, der styrer ATP's risikoniveau i koncernens investeringsstrategi for den pengekasse, som omtales som »Bonuspotentialet«, og som rummer de 85 mia. kr., der er basis for ATP's investeringsvirksomhed. Til forskel fra garantiproduktet, som rummer små 520 mia. kr., og som er grundlaget for afdækningsvirksomheden, der bare helst skal balancere.

Ifølge halvårsregnskabet er riskoen for investeringsvirksomheden beregnet til 5 mia. kr. som teknisk set er det beløb, ATP kan tabe på to mest uheldige uger i årets løb. Og det er udtryk for en forsigtig strategi, påpeger Carsten Stendevad.

»Vi har vel trykket speederen halvt i bund - eller lige derover,« bemærker han. Forsikringskoncernen har med andre ord plads til næsten en fordobling af den beregnede risiko, hvis de økonomiske vilkår tilsiger det.

Største risici tager ATP inden for aktier, hvor markedsværdien af investeringerne er små 46 mia. kr. med en beregnet risiko på 4 mia. kr. Men omvendt er det også fra den investeringspulje, pensionskoncernen henter sit mest solide afkast som var på 4 mia. kr. i første halvdel af 2013 ud af et samlet afkast af porteføljen på 4,8 mia. kr.

Ud over aktier investerer ATP i fire puljer: Renter (obligationer med renterisiko), kredit (obligationer med kreditrisiko), inflation (ejendomme, indeksobligationer, infrastruktur) samt råvarer (hovedsageligt olie).

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen