Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Atier: Dollaren udløste rekorder på stribe i C20

En fortsættelse af svækkelsen af euro var det overordnede tema for finansmarkederne i Europa onsdag, og for aktierne betød det kursstigninger over en bred kam.

Det gjaldt også herhjemme, hvor C20 Cap-indekset med en stigning på 0,9 pct. til 950,41 satte sin 17. lukkerekord i år.


- Markedet er drevet af valuta, hvor euro har fortsat sin svækkelse. Det er selvfølgelig vældigt positivt for europæiske selskaber med en international eksponering med eksport ud af Europa. Det, tror jeg, er den væsentligste forklaring på dagens stigninger, siger analytiker Mikkel Duus-Hansen fra Spar Nord til Ritzau Finans.


Euro nåede onsdag ned under 1,06 dollar, og den danske krone gik over kurs 7 mod den amerikanske valuta, hvilket skæpper godt i kassen hos de virksomheder, der har store indtægter i dollar og kan veksle dem om til dansk møntfod. Selvom C20 dermed er steget 18 pct. i år, anbefaler Spar Nord fortsat overvægt af aktier.


- Det er ud fra en betragtning om, at Europa er på rette vej med de tiltag, der bliver gjort fra pengepolitisk side, med det lave renteniveau og svækkelse af euro, som er til fordel for mange europæiske virksomheder. Derudover har vi fået ekstra medvind af de lave energipriser, siger Mikkel Duus-Hansen.


Vestas lå onsdag helt i toppen af C20 med en stigning på 3,1 pct. til 284,10 kr., efter at selskabet oplyste om en ordre i Brasilien på 90 møller med en samlet kapacitet på 180 MW. Ordren omfatter levering og installation samt en toårig serviceaftale, AOM 4000. Herefter overgår servicen af møllerne til en otteårig skræddersyet aftale.

 

Hele seks aktier i eliteindekset satte lukkekursrekord, heriblandt ISS, der steg 1,6 pct. til 212,60 kr. Selskabet runder sit første år på børsen med årsregnskab torsdag. Pandora satte ligeledes rekord med en stigning på 0,8 pct. til 629 kr. Selskabet har et stort smykkesalg i dollar, og kan dermed glæde sig over en bedre omregningskurs til danske kr.


Derudover satte Chr. Hansen rekord med en stigning på 2,7 pct. til 306 kr., og det samme gjorde Nordea med et plus på 1,7 pct. til 91,20 kr., Genmab, der endte 1,4 pct. højere i 548 kr., og DSV med et plus på 0,7 pct. til 219,90 kr.


Ellers var dagen præget af regnskaber fra Bavarian Nordic og Royal Unibrew. Bavarian Nordic leverede en lille omsætningsfremgang til 1217 mio. kr. i 2014 fra 1213 mio. kr., mens driftsresultatet faldt til 16,7 mio. kr. fra 33,4 mio. kr.


Såvel omsætning som driftsresultatet var dog en anelse bedre, end ledelsen stillede i udsigt i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal. Forventningen lød på en omsætning på cirka 1200 mio. kr. samt et nulresultat målt på driftsresultatet. Bavarian Nordic-aktien steg 0,2 pct. til 319 kr.


Regnskabet fra Royal Unibrew viste en lidt mindre fremgang i driftsresultatet (EBIT) i fjerde kvartal end ventet, men selskabet kunne glæde investorerne med et aktietilbagekøbsprogram på 350 mio. kr., et rekordstort udbytte på 34 kr. per aktie, og endvidere et aktiesplit, så en bliver til fem. Investorerne kvitterede for de aktionærvenlige tiltag ved at sende aktien 3,6 pct. op i 1254 kr.

 

Fodboldklubben Brøndby kom ligeledes med regnskab for 2014. Det viste et nettounderskud på 154 mio. kr. I 2015 venter klubben en resultatforbedring til et underskud før skat på 15-25 mio. kr. Aktien faldt 4,4 pct. til 1,72 kr. Endvidere faldt DLH 14,8 pct. til 2,30 kr. efter sit regnskab, der viste et underskud i 2014 på 171,3 mio. kr.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen