Berlingske Business

Asien: Eskalerende handelsstrid giver blodrøde indeks i især Kina

TAIWAN ECONOMY MARKETS
e Foto:

De asiatiske aktier ligger gennemgående i varierende nuancer af rødt tirsdag morgen, hvor den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina synes at ville slå ud i lys lue.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan ligger med et fald på 1,0 pct.

Fredagens amerikanske 50 mia. dollar straftold er blevet mødt med et tilsvarende modtræk fra Kina, hvilket har fået USA's præsident, Donald Trump, til at bede om yderlige identifikation af toldmuligheder for 200 mia. mia. dollar.

Og svaret fra Beijing har ikke ladet vente på sig. Kinas handelsministerium påpeger, at USA har indledt en handelskrig og annoncerer nye modforanstaltninger, mens Trumps tiltag betegnes som »afpresning«, der »afviger fra den konsensus, som begge parter har nået ved mange lejligheder«.

»Det var hurtigt og pludseligt og minder os om, hvor hurtigt det kan køre fuldstændigt i skoven. Det breder sig langt længere end til 'dit og dat'-niveauet, og investorerne er forudsigeligt i dækning under de sikre paraplyer, da de globale aktieindekser smuldrer under vægten fra en eskalerende handelskrig,« siger chefhandler Stephen Innes fra Oanda i Singapore til AFP og fortsætter:

»Spænd sikkerhedsbæltet - det kan blive noget rigtigt snusk.«

I Tokyo dykker Nikkei-indekset 1,3 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et minus på 1,2 pct.

Udsigten til en eskalerende handelsstrid går hårdt ud over de kinesiske markeder.

Shanghai Composite falder 3,0 pct. og CSI 300-indekset dropper 2,9 pct., mens det førende indeks i Shenzhen dykker 4,4 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks følger den stærkt negative tendens med et fald på 2,2 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et tab på 1,4 pct., og Sydkoreas Kospi-indeks viger 0,9 pct., mens Singapores Strait Times-indeks modsat øger 0,2 pct., og Sydneys ASX-indeks står til at slutte dagen med et plus på 0,1 pct.

Tirsdag morgen ligger de amerikanske futures med fald på 0,9-1,1 pct.

 

Indeks Udvikling (%) Nikkei 225-1,3 Topix-1,2 Hongkongs Hang Seng-2,2 China Shanghai Composite-3,0 China CSI 300-2,9Taiwan Taiex-1,4 Sydkoreas Kospi-0,9 Indiens BSE Sensex-0,4 Singapores STI+0,2 Sydney ASX 200+0,1

Indeksværdi kl. 6.20.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen