Berlingske Business

Asien: Blandet udvikling på baggrund af Iran-usikkerhed

JAPAN-STOCKS
Nye amerikanske sanktioner over for Teheran, efter at USAs præsident, Donald Trump, tirsdag trak USA ud af atomaftalen med Iran, bliver betragtet som forstyrrende for mange virksomheder. Foto:

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet onsdag morgen.

Nye amerikanske sanktioner over for Teheran, efter at USAs præsident, Donald Trump, tirsdag trak USA ud af atomaftalen med Iran, bliver betragtet som forstyrrende for mange virksomheder.

Trumps beslutning ses også som en øget risiko for forværring af de allerede spændte forbindelser mellem Iran og de amerikanske allierede i regionen.

»På meget kort sigt ser det ud som om, at virkningen af øgede geopolitiske bekymringer er begrænset til oliemarkederne. Men det er næppe afslutningen af den historie,« siger seniorinvesteringsstrateg Norihiro Fujito fra Mitsubishi UFJ Morgan Stanley Securities i Tokyo til Reuters.

De amerikanske sanktioner vurderes at kunne påvirke en række brancher, og intensiverede spændinger mellem Iran og Israel vil lægge en dæmper på aktiekurserne.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger med et minus på 0,2 pct.

I Tokyo ser investorerne frem mod dagens regnskaber fra Toyota, Softbank og Mitsubishi. Nikkei-indekset falder 0,4 pct., og også det bredere Topix-indeks ligger med et minus på 0,5 pct.

På de kinesiske markeder er der også blandede strømninger. Shanghai Composite øger 0,1 pct., mens CSI 300-indekset falder 0,1 pct. Hongkongs Hang Seng stiger til gengæld 0,5 pct.

Onsdag morgen ligger de amerikanske futures blandet med marginale fald i S&P og Dow Jones, mens Nasdaq stiger lige så marginalt.

Indeks Udvikling (%) Nikkei 225-0,4 Topix-0,5 Hongkongs Hang Seng+0,5 China Shanghai Composite+0,1China CSI 300-0,1Taiwan Taiex+0,4 Sydkoreas Kospi-0,3 Indiens BSE Sensex-0,1 Singapores STI+0,0 Sydney ASX 200+0,2

Indeksværdi kl. 5.45.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen