Berlingske Business

Asiatiske aktier: Handelskrig giver rødt over næsten hele linjen

JAPAN-STOCKS
Arkivfoto. De asiatiske aktiemarkeder ligger badet i rødt onsdag morgen. Foto:

De asiatiske aktiemarkeder ligger badet i rødt onsdag morgen, efter at Kina har signaleret nye veje at ramme USA i handelskrigen.

Kina lægger accept af licensansøgninger fra amerikanske virksomheder inden for finansielle tjenester og andre industrier på hylden, indtil Washington gør fremskridt mod en løsning.

Licensudskydelsen gælder for de industrier, som Beijing har lovet at åbne for udenlandske konkurrenter.

Samtidig vil Kina anmode Verdenshandelsorganisationen, WTO, om tilladelse til at pålægge USA sanktioner som gengældelse for Washingtons manglende overholdelse af en afgørelse i en tvist om amerikanske dumpingafgifter.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan ligger med et minus på 0,3 pct.

»Kinas muligheder for at reagere er begrænsede, når det gælder takster, så regeringen bruger, hvad de kalder "kvalitative foranstaltninger". Man kan ikke sætte tal på det, men det er ikke en ineffektiv trussel. De kan virkelig gøre det svært for amerikanske virksomheder at operere i Kina,« siger chefanalytiker Robert Carnell fra ING Bank i Singapore til AP.

I Japan giver en styrkelse af den japanske yen yderligere anledning til pessimisme.

Nikkei-indekset viger 0,5 pct., mens det brede Topix-indeks dropper 0,6 pct.

I Kina er investorerne også negative over for udviklingen.

Shanghai Composite falder 0,3 pct., og også CSI 300-indekset ligger 0,6 pct. lavere, mens Hongkongs Hang Seng-indeks dykker 0,4 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Singapores Strait Times-indeks med et fald på 0,1 pct., Taiwans Taiex-indeks dykker 0,7 pct., mens Sydkoreas Kospi-indeks viger 0,5 pct., og Sydneys ASX-indeks står til at slutte dagen med et tab på 0,1 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med fald på op til 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,5
Topix -0,6
Hongkongs Hang Seng -0,4
China Shanghai Composite -0,3
China CSI 300- 0,6
Taiwan Taiex -0,7
Sydkoreas Kospi -0,5
Indiens BSE Sensex 0,0
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200- 0,1

Indeksværdi klokken 06.20.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen