Berlingske Business

Asiatiske aktier: Generelle kursfald for sjette dag i træk

750493204.jpg

De asiatiske aktiemarkeder fortsætter i det negative spor for sjette handelsdag i træk torsdag, da investorernes tillid stadig rammes af uro på de nye markeder og spekulationer om en potentielt alvorlig eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan ligger med et minus på 0,4 pct.

Investorerne har fokus på handelskrigen mellem Kina og USA, idet den offentlige høringsperiode om Trump-regeringens hensigt om at pålægge afgifter på kinesiske varer for yderligere 200 milliarder dollar udløber torsdag.

- En eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina kan være forestående, om end timingen er noget uklar. Men det maner til forsigtighed selv i betragtning af en svækkelse af dollar, skriver JPMorgan i en analyse torsdag ifølge Reuters.

De mange parametre, der peger på uro, styrker den japanske yen, der ligeledes ligger under for hjemtagelse af likviditet efter det voldsomme jordskælv i det nordlige Japan.

Nikkei-indekset falder 0,3 pct., mens det brede Topix-indeks dykker 0,6 pct.

I Kina er investorerne knap så negative. Shanghai Composite øger 0,2 pct., mens CSI 300-indekset ligger 0,3 pct. lavere, og i Hongkong sendes Hang Seng-indekset ned med 0,6 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et fald på 0,7 pct., mens Sydkoreas Kospi-indeks er næsten uændret.

Singapores Strait Times-indeks stiger 0,1 pct., mens Sydneys ASX-indeks står til at slutte dagen med et tab på 1,2 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med små udsving. Futures for S&P 500 og Nasdaq falder en anelse, mens futures for Dow Jones stiger en smule. Udsvingene begrænser sig dog til under 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%) Nikkei 225-0,3 Topix-0,6 Hongkongs Hang Seng-0,6 China Shanghai Composite+0,2China CSI 300-0,3Taiwan Taiex-0,7 Sydkoreas Kospi0,0 Indiens BSE Sensex+0,2 Singapores STI+0,1 Sydney ASX 200-1,2

Indeksværdi klokken 06.20.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen