Berlingske Business

Apple indtager tronen i aktiernes kongeindeks

APPLE
Den amerikanske aktiedarling Apple bliver onsdag indlemmet i det amerikanske eliteindeks, Dow Jones. Foto:

Apple-aktien synes umulig at stoppe. Over det seneste år har selskabets aktionærer kunnet glæde sig over en stigning i aktiekursen på over 70 pct. Torsdag bliver Apple så optaget i det amerikanske eliteindeks, Dow Jones.

Apple har længe været i en klasse for sig. Selskabet nærmer sig en markedsværdi på 750 milliarder dollar og har slået den ene indtjeningsrekord efter den anden, siden selskabet sendte sin første iPod på markedet for over 10 år siden. I sidste kvartal af 2014 landede Apple et dagligt overskud på 1,3 milliarder kroner. Apple er med flere længder verdens mest værdifulde selskab.

USA APPLE STORE

Den succesfulde iPhone-producent bliver torsdag optaget som medlem af det amerikanske eliteindeks, Dow Jones. Det er med til at understrege, at selskabet har opnået en dominerende position i amerikansk økonomi. Dermed kan selskabet fejre endnu en succesoplevelse, som dog ikke nødvendigvis kommer til at rykke det store ved selskabets aktiekurs, vurderer Tine Choi Danielsen, der er seniorstrateg hos Nordea.

»Det typiske er, at hvis du kommer ind i det indeks, så vil der være nogle porteføljemanagere, der skal have aktien med i deres benchmark. Apple er dog så stor en historie og aktie, at folk allerede har været med i spillet, så umiddelbart vil jeg ikke tro, at det får den store effekt, siger Tine Choi Danielsen.

Iphone-producenten har haft stor succes med at fange kunderne ind i sit særlige Apple-univers, som mange forbrugere ikke lukker døren til, når de først er kommet indenfor.

»Jeg er selv iPhone-bruger. Det har jeg tænkt mig at blive ved med at være. Når man først er kommet ind i Apple-verdenen, så bliver man der,« siger Tine Choi Danielsen.

Apples entré i Dow Jones-indekset torsdag bliver samtidig et farvel til telekommunikationsselskabet AT&T, der må overlade sin plads i eliteindekset. De to selskaber har haft to vidt forskellige formkurver, siden Apple introducerede sin Iphone i 2007, som de første tre år blev eksklusivt udbudt af netop AT&T i USA.

Mens AT&T har set sin omsætning vokse med bare 11 pct. siden den første Iphone landede på markedet, har Apple formået at syvdoble sin omsætning i samme periode.

Apple investerer milliarder i driftscenter i Viborg Apple now va

»Det er lidt ironisk, at Apple erstatter AT&T, som I virkeligheden løftede dem til at begynde med,« siger Neil Azous fra rådgivningsfirmaet Rareview Macro til Reuters.

Dow Jones-indekset er det ældste børsindeks i USA. Det blev skabt i 1896 af grundlæggeren af Wall Street Journal, Charles Dow. AT&T har været med i indekset i næsten 100 år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen