Berlingske Business

Apple holdt IT-aktierne oppe på småsur dag

APPLE-RESULTS-Q3
tirsdag aftens super-regnskab fra Apple gav anledning til et mere positivt syn på teknologiaktierne, som lige nøjagtigt holdt næsen oven vande. Foto:

Der var kursfald på de amerikanske aktiemarkeder onsdag.

De to tunge aktieindeks Dow Jones og S&P 500 lukkede begge i minus, mens tirsdag aftens super-regnskab fra Apple gav anledning til et mere positivt syn på teknologiaktierne, som lige nøjagtigt holdt næsen oven vande. Efter lukketid overraskede Facebook markant, hvilket sendte aktien voldsomt op.

Dow Jones Industrial Average sluttede onsdag med et fald på 0,2 pct. i 15.542,24, og det bredere S&P 500-indeks droppede 0,4 pct. til 1665,94. Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset lukkede marginalt højere i 3579,60.

Samme tendens gør sig gældende de amerikanske aktie-futures som onsdag morgen handles med et minus på 0,1 pct. i Dow Jones og S&P 500, mens Nasdaq-futuren stiger 0,1 pct. i Asien.

Markedets fokus er skiftet fra Federal Reserves pengepolitik til nu af koncentrere sig om virksomhedernes regnskaber. Hidtil har regnskabssæsonen budt på en pose blandede bolsjer, og onsdag var ingen undtagelse.

- Indtjeningen validerer og støtter markedet i modsætning til at skubbe det højere. Det siger noget om, hvor højt vi er kommet op og om mængden af ​​positive forventninger, der allerede er blevet godkendt af markedet, siger investeringschef Mark Freeman fra Westwood Holdings Group i Dallas til Bloomberg News.

It-giganten Apple steg fra åbningen efter tirsdag aftens overraskende gode regnskab, og stigningen blev fastholdt og udbygget dagen igennem. Aktien lukkede 5,1 pct. højere.

Bilfabrikken Ford overgik også forventningerne med et regnskab, der bød på en opjustering af forventningerne til hele året. Det løftede aktien 2,5 pct.

Til gengæld faldt regnskabet fra maskinproducenten Caterpillar ikke i investorernes smag. Selskabet er hårdt ramt af faldende investeringer hos kunderne i minesektoren, hvilket har resulteret i en markant nedjustering af forventningerne til 2013. Aktien lukkede 2,4 pct. lavere.

Medicinalselskabet Eli Lilly, der konkurrerer med Novo Nordisk på diabetesområdet, kom stærkt igennem andet kvartal. Aktien blev belønnet med en kursstigning på 3,1 pct., mens Novo Nordisk ADR'er sluttede 0,7 pct. højere. Lukkekursen var 165,58 dollar, hvilket med en dollarkurs på 5,65 kr. torsdag morgen svarende til 935,53 kr. Novo Nordisk lukkede i 937 kr. i København onsdag.

Efter slutklokken havde lydt fremlagde Facebook tallene for andet kvartal. Det sociale netværksmedie havde en gedigen overraskelse med til investorerne i form af en langt større indtægt fra reklamer på de nye håndholdte smartphones og tablet-pc'ere. Aktien lukkede med en stigning på 1,5 pct. i normal åbningstid, men i eftermarkedet blev regnskabet belønnet med en kursstigning på 16,7 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen