Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Analytikere: Vestas-aktien er alt, alt for billig efter Trumps opblødning

Runevadd
Foto:

Flere analytikere venter, at Vestas’ aktie vil stige massivt, efter USAs nyvalgte præsident, Donald Trump, har talt med mildere ord over for den grønne sektor.

Der er et kæmpe kurspotentiale i Vestas-aktien.

Det vurderer flere analytikere, efter USAs kommende præsident, Donald Trump, onsdag har blødt op i sin ellers hårde retorik i klimaspørgsmålet.

I et stort interview med New York Times fastslår Trump, at det er yderst nødvendigt at sikre »ren luft« og »krystalklart vand«. Sidst men ikke mindst afviser han nu ikke at blive i klimaaftalen, som USA ligesom 192 andre lande har skrevet under på.

»Trumps opblødning er en ubetinget god nyhed for Vestas. Hvis det er sådan, at Donald Trump ikke ændrer på USAs støtte til den nuværende klimaaftale, er Vestas-aktien ikke bare for billig – så er den alt, alt for billig,« siger aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen.

USA-ELECTION/TRUMP

Efter Trumps seneste melding er Vestas-aktien onsdag steget med omkring 2 procent til 440 kroner. Aktien er dog langt fra at være på samme niveau, som for bare en måned siden, hvor aktien lå omtrent 20 procent højere end i dag.

Ingen fantasi til Vestas-blødning

Jacob Pedersen forstår godt, at Donald Trumps udelte had over for vindmøller, kan skræmme mange investorer. For hvis det rent faktisk lykkes Trump at sætte en stopper for det amerikanske vindmarked, er det en tredjedel af Vestas’ omsætning, der står til at forsvinde, og dermed også en meget stor del af indtjeningen.

Trods den herskende usikkerhed har Sydbanks aktieanalysechef dog ingen fantasi til at forestille sig, at Trump kommer til ændre på den nuværende klimaaftale, da der ikke er tradition for at lovgive med tilbagevirkende kraft.

23BUSPix-Christoph-Franz-fr.jpg

»Jeg kan heller ikke forestille mig, at Donald Trump isoleret set vil gå hen og ødelægge de skatterabatter, der i øjeblikket ligger for vedvarende energikilder,« siger Jacob Pedersen.

Mener du, at nuværende tidspunkt er et godt tidspunkt at købe Vestas-aktier på?

»Hvis man forudsætter, at Donald Trump ikke lægger det amerikanske marked ned, så er svaret helt sikkert ja. Der er en god mulighed for, at det rent ordremæssigt kan blive nogle spændende måneder, Vestas går i møde. Derfor kan vi ganske roligt komme op og nærme os de absolut højeste niveauer, som Vestas har set i år,« siger Jacob Pedersen.

Alm. Brand: Aktien bør stige til kurs 500

Det fremgår af Sydbanks hjemmeside, at banken har en købsanbefaling på Vestas-aktien, men også Alm. Brand melder sig på banen med en brandvarm købsanbefaling efter Trumps opblødning.

Alm. Brand mener, at Vestas-aktien bør søge mod kurs 500 igen. Ifølge banken har frygten for Trumps modstand mod vedvarende energi været »overgjort«.

Billede

»Markedet har efter vores mening indregnet en del frygt for Trumps ’sorte linje’ i Vestas, men man skal huske på, at Trumps muligheder for at ændre på de eksisterende tilskudsordninger på den korte bane er ret små,« siger børsmægler i Alm. Brand, Thomas Barnholdt.

Pas på med at handle ud fra »en billig-betragtning«

Investorerne skal dog passe på med at handle for meget efter, hvad der kan ligne en billig aktie, mener Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

»En aktiekurs drives i meget høj grad af den forventede indtjeningsudvikling og risikofornemmelsen. En aktie kan altså blive meget, meget billigere, end investorerne aner, og tilsvarende kan en aktie bliver meget dyrere end den forventede udvikling.«

Vestas-aktien er faldet, og nogen vil derfor mene, den er blevet billig. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet, siger han:

»Reelt er det ikke sikkert, den er blevet billigere, hvis forventningerne er gået mere ned end aktiekursen, eller hvis risikofornemmelsen er steget meget.«

Billede

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen