Berlingske Business

Analytikere: Begivenhedsrig uge i vente med mange nøgletal

Der bliver nok at spejde efter for de finansielle markeder i den uge, der netop er sparket i gang. Morten Hassing Povlsen, der er rentestrateg hos Nordea, mener, at ugen kan bedst beskrives som ...

Der bliver nok at spejde efter for de finansielle markeder i den uge, der netop er sparket i gang. Morten Hassing Povlsen, der er rentestrateg hos Nordea, mener, at ugen kan bedst beskrives som "en monsteruge".

- Den amerikanske jobrapport og ISM-tallene bliver uhyre vigtige for timingen af den første renteforhøjelse fra Federal Reserve. Også mødet i Den Europæiske Centralbank bliver interessant, da spekulationen om yderligere lempelser er steget, efter at markedets inflationsforventninger er faldet, skriver rentestrategen i en kommentar til ugens begivenheder.

ECB holder rentemøde på torsdag, mens de amerikanske nøgletal kommer i løbet af ugen, og fredag sluttes af med jobrapporten fra august. Tallene kan være mere eller mindre brænde til forventningsbålet om en amerikansk renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i september.

- Vi forventer en beskæftigelsesvækst uden for landbruget på 190.000 personer i august efter en stigning på 215.000 i juli. Et tal på linje med vores forventning vil indikere en vis fremgang på arbejdsmarkedet, hvilket er forudsætningen for, at Federal Reserve begynder at hæve renten. På grund af den seneste markedsuro og øgede usikkerhed om udviklingen i Kina, venter vi, at den første renteforhøjelse udskydes til senere på året, vurderer Morten Hassing Povlsen.

Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie, påpeger da også, at det stadigvæk er Kina, der er markedets primære fokus, men der forventes ingen vigtige Kina-tal i denne uge.

Samtidig nævner han også i sin morgenkommentar, at det er for tidligt at glemme alt om Grækenland til trods for, at de seneste meningsmålinger viser en lille føring på til Syriza i forhold til det borgerlige Ny Demokrati.

- Sidstnævntes leder udtaler dog, at man vil indgå i en koalition hvis nødvendigt efter valget 20. september, bl.a. for at sikre fortsat euromedlemskab, skriver han i en morgenkommentar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen