Berlingske Business

Analytiker om opjustering fra GN Group: Et kæmpe styrketegn

328216631.jpg
GN Group har opjusteret forventningerne til headsetforretning, GN Audio, og det er et massivt styrketegn, der også overrasker. 

GN Group har opjusteret forventningerne til headsetforretning, GN Audio, og det er et massivt styrketegn, der også overrasker.

Det vurderer analytiker i ABG Sundal Collier Morten Larsen, der dækker GN Group.

»Det er et kæmpe styrketegn, at de opgraderer efter kun to måneder af andet kvartal. De behøver ikke engang vente med at se juni tallene. De har haft en meget kompetent produktportefølje, og nu har de lagt nye produkter på toppen af den,« siger Morten Larsen til Ritzau Finans.

Opjusteringen bliver taget rigtig godt i mod af investorerne. GN-aktien stiger 8,4 pct. til 272,60 kr. torsdag morgen.

GN har blandt andet lanceret en ny serie af headsets, Jabra Elite, der er fokuseret på tale og musik. Morten Larsen vurderer, at selskabet er blevet relevant for mange flere salgskanaler med nye produkter.

»De er simpelthen i et 'sweetspot' nu med fantastiske produkter. Nu ser vi, hvad de virkelig kan,« siger han.

Analytikeren konstatere, at opjusteringen er overraskende selv for ham, der ellers lå over konsensus i markedet.

»Ved første kvartal havde man fornemmelsen af, at de var lidt forsigtige. Men jeg lå langt foran konsensus på mine estimater, og de her tal overrasker selv mig. Det vidner om en rigtig god position i deres produktportefølje, og vi har nok kun set starten,« siger Morten Larsen.

Selskabet forventer nu en organisk omsætning på »op til« 15 pct., hvor der tidligere var forventet »omkring« 9 pct. Også forventningerne til EBITA-marginen er løftet til »mere end« 18 pct. fra »mere end« 17 pct. Selskabet oplyser, at alle andre forventningsparametre er fastholdt.

Morten Larsen vurderer, at man ikke skal lægge for meget i, at de resterende forventninger er fastholdt. GN Group laver separate forventninger for de to divisioner, og der ikke er noget ændret i GN Hearing, der er selskabets høreapparatsforretningen, i de to første måneder i andet kvartal, pointerer analytikeren.

Omsætningsfordelingen i første kvartal var delt sådan, at GN Hearing, stod for cirka 60 pct., mens GN Audio stod for cirka 40 pct. af den samlede omsætning på 2296 mio. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen