Berlingske Business

Analytiker-korps: B&O alt for optimistiske

Analytiker-korps: B&O alt for optimistiske - 1
Foto:

Der er ikke plads til skuffelser, men de kommer nok alligevel. Sådan lyder analytikernes vurdering inden Bang & Olufsen tirsdag præsenterer årsregnskab. En nedjustering kommer højst sandsynligt på tale.

Investorerne kan forvente yderligere nedjusteringer, når Bang og Olufsen i morgen fremlægger årsregnskab. Det spår aktieanalytiker i investeringsbanken Carnegie, Lars Topholm, der dog ikke tror, at aktien vil blive berørt.

Det vil til gengæld overraske ham, hvis B&O fastholder, at forventningen om et nulresultat for næste årsregnskab er realistisk.

”Hvis de nedjusterer fra nul til minus 100 millioner, tror jeg ikke, at det kommer til at betyde noget for aktien, fordi markedet forventer den nedjustering,” siger Lars Topholm.

Skulle B&O alligevel fastholde ambitionen om et breakeven til næste år, vil aktien ifølge Lars Topholm reagere positivt.

”Jeg er ikke i tvivl om, at hvis B&O får lavet en turnaround, vil det vise sig at have været fantastisk attraktivt at købe på de nuværende kurser. Men jeg er bange for, at der komme flere regnvejrsdage, inden vi ser lyset,” siger han.

Han tilføjer, at B&O-aktien stadig er meget risikofyldt, fordi virksomheden endnu ikke tjener penge.

”Allerede da de kom med udmeldingen om et nulresultat for næste år, virkede den meget aggressiv. Og jeg kan ikke se, at det er i deres interesse, at holde fast i udmeldinger bare for at være stædig. I den situation, B&O står i, er det vigtigere at komme med udmeldinger, man kan stole på,” siger Lars Topholm.

Ikke plads til overraskelser
B&O’s aktie er - fra et lavt leje - steget med 50 procent over de sidste to uger. Derfor er der ikke plads til skuffelser i morgendagens regnskab, mener Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.

”Hvis ledelsen ikke lever op til tidligere udmeldinger, vil aktien højst sandsynligt få det svært. Men hvis de overrasker i morgen, så kan det få en positiv effekt på aktien,” lyder hans vurdering.

Det er dog endnu for tidligt, at kaste sig ud i at købe aktien, konkluderer Sydbanks senioranalytiker.

”Som aktiekursen ligger i øjeblikket afspejler den en meget stor fremgang. Og den fremgang skal B&O nok få med tiden, men jeg har svært ved at se, at det bliver på den korte bane. Det, der bliver afgørende, er hvordan B&O ridder stormen af de næste 3-4 kvartaler,” siger Jacob Pedersen.

Endnu større minus
Den B&O-koncern, der kan præsentere regnskab i morgen har været igennem et turbulent år. Det er kun lidt over et år siden, direktør Kalle Hvidt Nielsen satte sig i chefstolen for Struer-virksomheden. Allerede efter seks måneder - i december sidste år - måtte han sænke virksomhedens forventninger fra et overskud på 150 millioner til et underskud på mellem 260 og 380 millioner kroner.

I januar købte B&O tid med en kapitaludvidelse, der sendte 400 millioner kroner ind i virksomheden, og det sendte aktien i vejret. Siden årsskiftet er aktien steget med 76 procent, men regner man et helt kalenderår tilbage, er den stadig nede med 76 procent.

Maj måned bød på anden nedjustering af forventningerne, og fra da af regnede B&O med et underskud på 510 millioner kroner før skat - det dårligste resultat siden 1981/1982.

Men minusset bliver formentlig større, lyder vurderingen fra flere analytikere.

”Vi kommer til at se svage tal med stor tilbagegang i omsætningen. B&O’s forretning er ekstremt presset. Vores bud ligger på et underskud på 526 millioner, ” lyder det fra Sydbanks senioranalytiker Jacob Pedersen.

Jyske Banks analytiker Rune Møller er en smule mere positiv. Han forudser en lille vækst i fjerde kvartal i forhold til tredje. Væksten skyldes især B&O’s seneste, interessante produktlanceringer.

”Det er positivt, at de har formået at vende udviklingen og kan vise vækst, for det har B&O i den grad brug for. Vi tror at lanceringerne har lokket kunderne tilbage i butikkerne. Men i forhold til sidste år bliver det stadig et fald på omkring 25 procent,” siger Rune Møller, der spår et samlet underskud på mellem 520 og 530 millioner kroner.

Ligesom Lars Topholm tror Rune Møller ikke på, at B&O’s kan nå ambitionen om en breakeven ved næste regnskabsår. Han forudser også til den tid et underskud på knap 100 millioner.

”At de valgte at have - i mine øjne - så aggressive forventninger til næste regnskabsår, synes jeg er synd. De forventer en pæn omsætningsvækst i et år, hvor de har færre butikker at sælge i end før. Derfor tror jeg ikke, at de når i land,” siger han.

To udviklinger
Analytikerne peger alle på to modsatrettede udviklinger. På den ene side den kommende lancering af en ny fladskærmsfamilie, der tegner positivt for det kommende halvår. Og på den anden side de fortsatte lukninger af B&O-forhandlere rundt om i landet, der giver sorte udsigter.

”Mange af de her forhandlere har det ekstremt svært lige nu, og for hver gang en sælger lukker, bliver det endnu mere besværligt for B&O at sælge deres produkter,” siger Jacob Pedersen.

Af de to udviklinger vurderer Rune Møller dog, at produktlanceringen trækker mest op:

”De butikker, der bukker under, er dem, der ikke har solgt særligt godt. Hvis fem procent af butikkerne lukker, mister B&O kun i omegnen af én procent af salget,” siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen