Berlingske Business

Analytiker: Hele Dong er op til 70 mia. kr. værd

Hjort før fremlæggelse af Dong-papirer: Højeste bud vandt
Dong vil i forbindelse med den planlgt børsnotering højst sandsynligt frasælge dele af selskabet, der releaterer sig til dets olie- og gasforretning - også kaldet E&P-forretningen, vurderer senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen. Foto:

Hele Dong kan være op mod 70 mia. kr. værd. Det vurderer senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank over for Bloomberg News, efter at Dong fredag efter børsens lukketid annoncerede, at det planlægger en børsnotering inden for de næste 18 måneder.

Sammen med meddelelsen oplyste et bredt politisk flertal dog, at staten beholder aktiemajoriteten i selskabet indtil mindst 2020, medmindre "parterne aftaler andet".

Værdiansættelsen på mellem 50 og 70 mia. kr. er dog taget ud fra et stiliseret betragtning i forhold til, hvad investorerne er villige til at betale for sammenlignelige selskaber, understreger Jacob Pedersen over for Ritzau Finans.

Jacob Pedersen vurderer, at selskabet har en minimumsværdi på 50 mia. kr. Det vil ifølge nyhedsbureauet stadig gøre børsnoteringen til den største siden statens salg af TDC i 1994. Den handel værdisatte TDC til omkring 40 mia. kr.

HP

Dong vil i forbindelse med børsnoteringen frasælge dele af selskabet, og Jacob Pedersen vurderer, at selskabet højst sandsynligt vil sælge dets olie- og gasforretning - også kaldet E&P-forretningen.

- Jeg tror, at det er ret sandsynligt, at den strategiske bedømmelse af selskabets olie- og gasforretning ender med et salg. Det ville give god mening. At sælge vil reducere selskabets kompleksitet og frigøre en masse kontanter, begge dele ville lette overgangen til en succesfuld børsnotering, siger Jacob Pedersen til Bloomberg News.

Han ønsker over for Ritzau Finans ikke at komme med et bud på, hvad E&P-forretningen er værd. Men han fortæller, at Mærsk er en stærk kandidat til at købe Dongs olie- og gasforretning.

- Vi har et selskab i form af Dong, som, jeg tror, er en villig sælger, og så har vi et selskab i form af Mærsk, som jeg er sikker på, er en villig køber. Men de skal blive enige om prisen, og det er ikke så lige til at blive enige i det miljø, der er i øjeblikket, siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans og forklarer, at de lave oliepriser er svære for sælgerne at acceptere.

Hjort før fremlæggelse af Dong-papirer: Højeste bud vandt

- Jeg kan godt forstå sælger, der har nogle aktiver, som for 15 måneder siden var det dobbelte værd. Det kan være svært at acceptere, og man kan sige, at Dong ikke på nogen måde er i en krise, der gør, at man skal af med de aktiver, siger analytikeren.

Allerede i 2014 lavede et flertal i Folketingen en aftale om at børsnotere Dong Energy. Børsnoteringen er flere gange blevet udskudt, blandt andet på grund af finanskrisen.

Den danske stat ejer på nuværende tidspunkt 58,8 pct. af Dong, mens fondene, der administreres af amerikanske Goldman Sachs, ejer 17,9 pct.

Partilederdebat om flygtningekrisen

TV: Dong er 70 mia. kroner værd

 

Dong Energy har 6500 ansatte og havde i 2014 en omsætning på godt 67 mia. kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen