Berlingske Business

Analytiker: Det nye Widex er i overraskende god forfatning

BM
Foto:

Den familieejede høreapparatproducent Widex fik i regnskabsåret 2014/15 gjort op med to års tungt pres på markedsandelen og store underskud på bundlinjen.

Den familieejede høreapparatproducent Widex fik i regnskabsåret 2014/15 gjort op med to års tungt pres på markedsandelen og store underskud på bundlinjen. Og det vidner om et selskab, der er i bedre stand, end man umiddelbart kunne have regnet med.

Widex præsenterede onsdag et trecifret millionbeløb i overskud på bundlinjen for 2014/15 efter en forbedring på omkring en kvart milliard fra året før, og samtidig voksede toplinjen også i et tempo, der betød, at den globale markedsandel på omkring 8 pct. blev fastholdt.

03BUSWidex.jpg

Driftsmarginen på EBITA-niveau blev løftet til 12,8 pct. fra 9,0 pct. året før, og Widex selv venter, at marginen vil fortsætte op til 15-16 pct. i regnskabsåret 2015/16, mens målet på sigt er en driftsmargin på 17-21 pct.

- Hovedkonklusionen er, at Widex er i bedre stand, end man lige havde regnet med. Det er overraskende at se, at marginen er steget så meget, og samtidig venter Widex at vokse mere end markedet i de kommende år og dermed tage markedsandele. Det er også utroligt, at man kan være så profitabel på så lille en volumen, siger Rune Majlund Dahl, der er analytiker hos norske DNB, til Ritzau Finans.

Den officielle melding fra Widex-direktør Jørgen Jensen var onsdag, at selskabet venter at vokse med 3-5 pct. mere end et marked, der forventes at vokse med 2-4 pct., over de kommende år. Og det vil betyde, at selskabet skal ud at stjæle andele fra en af de andre fem store; William Demant Holding, GN Resound, Sonova, Starkey og Sivantos, som dermed formentlig heller ikke vil have så let ved at tage nye bidder af markedet i den kommende periode.

De tre førstnævnte konkurrenter til Widex er alle børsnoterede og har over de seneste år åbent talt om, at de alle har vundet markedsandele. Sivantos var tidligere en del af den tyske industrikæmpe Siemens, men er nu ejet af kapitalfonden EQT og kommer derfor ikke med mange meldinger i det offentlige, mens Starkey - ganske ligesom Widex - er privatejet og derfor heller ikke giver mange informationer om udviklingen i offentligheden.

- Man har tidligere talt om, at hvis GN Resound, William Demant og Sonova alle kan tage markedsandele, så har de nok skullet tage dem fra Widex. Det virker jo ikke til at kunne være tilfældet længere, hvis Widex selv vil vokse noget mere end markedet, siger Rune Majlund Dahl.

- Forklaringen er nok, at Widex har afgivet markedsandele i de foregående år, men det er nok ikke der, de skal komme fra længere, fortsætter han.

BM

Et af de klare fokusområder for Widex er det amerikanske marked, hvor selskabet er klart underrepræsenteret i forhold til de øvrige store spillere. Det fastslog Jørgen Jensen i en præsentation af regnskabstallene onsdag.

I løbet af det forgangne år fik Widex sat en smule skub i udviklingen på den front, da selskabet blev omfattet af den nye kontrakt hos den offentlige salgskanal Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner. Her har Widex ikke været repræsenteret i 20 år, men med den nye kontrakt har selskabet fået en andel på 2,5 pct. af kanalen, der dækker over godt 20 pct. af det samlede amerikanske marked.

Det er naturligvis ikke nok til at vinde nævneværdige markedsandele, og Widex har da også større ambitioner hos VA, selv om det ifølge Jørgen Jensen ikke er noget, "der kommer over natten."

Men der er også andre muligheder på det amerikanske marked. Der bliver dog formentlig ikke tale om de store salgskæder som Costco, hvor priserne normalt er lavere, for Widex vil ikke konkurrere på pris, fastslog Jørgen Jensen i onsdagens præsentation.

- Det er nok særligt hos de uafhængige audiologer, at Widex skal vokse i USA. Der har selskabet en chance med sine premium-produkter. Widex vil ikke konkurrere på pris, og så må man jo konkurrere på kvalitet i stedet. Det vil nok primært ramme Sonova og William Demant, for det er i hvert fald dem, der har de største andele hos de uafhængige, siger Rune Majlund Dahl.

Alene de store ambitioner fra Widex indikerer ifølge ham, at der er sket store ting over de seneste to år i det danske selskab.

- Widex er gået fra at være en lille familieejet virksomhed i problemer til at have globale ambitioner. Man kan sige, at selskabet har været globalt før, men det har ikke haft en global strategi, og det har det fået nu, siger Rune Majlund Dahl.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen