Berlingske Business

Amerikanske olieselskaber faldt på stribe i 2015

US-TEXAS-OIL-COMPANIES-WORK-TO-ADAPT-TO-FALLING-OIL-PRICES
Amerikanske olieselskaber lider efter den lave oliepris. Foto:

41 amerikanske olieselskaber er gået konkurs i 2015, og antallet sætter rekord i fjerde kvartal af 2015. En af forklaringerne er en cocktail af lave oliepriser og for meget gæld.

Det skriver Børsen.

Årets største konkurs i sektoren hidtil er Samson Resources, der i september gik ned med en gæld på 4,3 mia. dollar ifølge branchesitet Oil and Gas 360. Som mange andre kuldsejlede selskaber sad selskabet på en stor bunke gæld, mens olieprisen er faldet drastisk i løbet af sidste kvartal af 2014 og hele 2015.

BRITAIN-ARGENTINA/FALKLANDS

Samlet set er olieselskaberne gået ned med 16 mia. dollar i gæld, det højeste niveau siden finanskrisen i 2008, skriver Børsen.

Ifølge en opgørelse fra Dallas-afdelingen hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, gik ti olieselskaber konkurs i tredje kvartal, mens yderligere ti ventes at have drejet nøglen om, når fjerde kvartal udløber. Federal Reserve i Dallas venter, at konkursbølgen vil fortsætte ind i 2016, hvor olieprisen kan falde yderligere i takt med, at sanktionerne mod Iran løftes, og OPEC dropper forestillingerne om et produktionsloft.

BRITAIN-OIL/

Børsen skriver desuden, at 2015 har budt på tre tilfælde, hvor kreditorer har krævet selskaber konkurs, da kreditorerne har opgivet at redde selskaberne og i stedet kæmper for at få deres penge tilbage. Fremgangsmåden ses sjældent i USA, men både Black Elk, Miller Energy og Energy & Exploration Partners fremhæves som eksempler på tvungne konkurser i 2015.

olie

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen