Berlingske Business

Amerikanske aktier: Teknologigiganter kan løbe med opmærksomheden på grøn dag

Apple Apple på vej mod 1700 milliarder kroner i kontanter FILES
Foto:

Investorerne går en dag med grønne tal i møde på de amerikanske aktiemarkeder mandag, hvor særligt teknologiselskaber som Apple og Microsoft kan tiltrække sig opmærksomhed.

Fredag sluttede de tre ledende aktieindeks i USA med plusser efter stærke jobdata, og også mandag har den positive stemning vist sig - først i Asien og dernæst i Europa. Halvanden time før børsåbningen ligger futures på de ledende aktieindeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, til stigninger på op til 0,6 pct.

Mandag slår Apple dørene op til Worldwide Developers Conference, hvor blandt andet teknologigigantens administrerende direktør, Tim Cook, vil holde en præsentation.

Ifølge CNN Money vil Apple fremvise den seneste software og den næste version af styresystemet macOS, og derfor vil investorerne også holde øje med hints om, hvad de kan forvente af den næste iPhone, som selskabet typisk præsenterer i løbet af efteråret.

I formarkedet stiger aktien 0,4 pct.

Microsoft kan også løbe med en del af opmærksomheden mandag. Teknologivirksomheden er angiveligt tæt på at kunne annoncere, at det har købt softwareselskabet Github for omkring 5 mia. dollar, oplyser kilder med kendskab til sagen til Bloomberg News. Amerikanske Github er et webbaseret selskab, der arbejder med software og udviklingsprojekter.

Microsoft har ikke villet kommentere historien over for Bloomberg, men aktien går 0,7 pct. frem i formarkedet.

Også den amerikanske medicinalkæmpe Merck ser ud til at gå en god dag i møde, efter at selskabet har kunnet fremvise stærke data fra et fase 3-studie med lungekræftmiddlet Keytruda. Før handelsstart stiger aktien 2 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen