Berlingske Business

Amerikanske aktier skudt ned i toldkrigen

USA ECONOMY NEW YORK STOCK EXCHANGE
Bekymrede miner på Wall Street Foto:

De amerikanske investorer holdt torsdag fokus på den politiske udvikling, hvor toldkrigen optrappedes, og det sendte aktierne i USA i minus.

Det brede S&P 500-indeks faldt på den baggrund med 0,7 pct., mens Dow Jones tabte 1,0 pct., og teknologiaktierne på Nasdaq mistede mere 0,3 pct.

Aktierne var ellers kommet stærkt tilbage onsdag, da bekymringen omkring den politiske udvikling i Italien havde fortaget sig, og positive nyheder torsdag om, at de to sejrene partier fra valget i marts alligevel kan finde sammen i en koalitionsregering, kunne ikke gøre noget for aktierne.

HANDELSKONFLIKT BLUSSEDE OP

USA annoncerede nemlig torsdag morgen nye toldsatser på import af blandt andet stål og aluminium fra EU, fra Canada og fra Mexico, og både EU og USA's to naboer mod nord og syd svarede igen med at love nye tariffer den anden vej.

- Det er toldkrigen, som sender aktierne ned torsdag. Det er klart det overordnede tema. USA har annonceret nye toldsatser over for EU, Canada og Mexico, og de har alle meldt ud, at man vil gengælde med toldsatser den anden vej. Det er frygten for, hvad de politiske udviklinger kan gøre ved økonomien, som tager fokus, siger seniordealer Claus Lechley Sørensen hos Sydbank.

Seniordealeren peger dog på, at der næppe vil være kortsigtede effekter på økonomien, men at det kan påvirke udviklingen på den lidt længere bane henover de kommende måneder, og eskalerer konflikten kan det påvirke økonomien på den lange bane.

FRYGT FOR VÆKSTEN

I USA går frygten på, at de øgede afgifter af virksomhederne vil blive væltet over på forbrugerne, der i forvejen mærker prisstigningerne på benzin, da olieprisen er steget. Øget inflation kan medføre renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, og det er ikke godt for væksten og virksomhederne.

Den triste stemning torsdagens, udvikling medførte på aktiemarkedet, kunne aflæses henover alle sektorerne. Næsten. Kun den defensive forsyningssektor kunne fremvise et plus på 0,2 pct., mens teknologiselskaberne i S&P 500 sluttede tæt på nullet. Blandt andet fremgang for Facebook og Alphabet, der er Googles moderselskab, trak op. Facebook steg 2,2 pct., og Alphabet med 2,1 pct.

Derimod var der rødt i alle andre sektorer med dagligvarer, industri, telekommunikation og sundhed som de største tabere - med fald mellem 1,0 og 1,6 pct.

DETAIL I PROBLEMER

Torsdag var der også en del regnskaber fra detailsektoren i USA. De var skuffende læsning for investorerne.

Først skuffede varehuskæden Sears med et større underskud end ventet og varslet lukning af 72 ud af 100 tabsgivende forretninger. Aktien faldt 12,5 pct.Dollar Tree og Dollar General, to lavpriskæder, kom også med regnskaber, som ikke levede op til forventningerne i første kvartal. Begge selskaber pegede på den hårde vinter som en udfordring for salget.Dollar Tree tabte 14,3 pct., mens Dollar General mistede 9,4 pct.

Endelig faldt Build-A-Bear med 15,0 pct. da også regnskabet fra bamsekæden skuffede.

Derimod steg General Motors med 12,9 pct. på nyheden om, at man har indgået en aftale med japanske Softbank, som investerer 2,25 mia. dollar i General Motors afdeling for selvkørende biler, GM Cruise.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen