Berlingske Business
17:04

Amerikanske aktier: Positiv afslutning fire dage i træk

Stock Exchange Concept
Foto fra Iris.

Det amerikanske aktiemarked fortsatte de foregående tre dages kurshop fredag omend i en lavere stigningstakt. Omsætningen var dog begrænset op til den lange weekend, idet markedet er lukket mandag for fejringen af USA's nationaldag.

Fredag lukkede S&P 500-indekset med et plus på 0,2 pct. til 2102,95. De tunge aktier i Dow Jones steg 0,1 pct. til 17.949,37, og Nasdaq-papirerne sluttede med en gevinst på 0,4 pct. til 4862,57.

Mandag morgen er der generelle stigninger på de asiatiske aktier. De amerikanske futures stiger samtidig omkring 0,1 pct.

SOLID UGE TRODS BREXIT

Med fredagens afslutning kan ugens resultater gøres op. S&P er steget 3,2 pct., hvilket også gælder Dow Jones, mens Nasdaq-papirerne har resulteret i en gevinst på 3,3 pct. til aktionærerne i den første uge efter den britiske chokafstemning om at forlade EU, der i første omgang førte til kraftige kursfald.

Men så kom de globale centralbanker på banen med entydige og fortsatte signaler om at modvirke effekterne af Storbritanniens beslutning. Det betyder nye lempelser og fortsat lave renter, mens optimismen om den amerikanske vækst til stadighed ulmer i baggrunden.

»Udsagn og kommentarer fra centralbanker over hele kloden giver investorerne håb om, at den globale økonomi vil fortsætte med at vokse, og det er det, som presser markedet op. Centralbankerne understreger, at de ikke vil tillade økonomien at glide tilbage i en global recession, og det er årsag til, at det mest frygtede scenarie synes mindre sandsynlig,« siger seniormanager Tom Wilson fra Brinker Capital i Pennsylvania til Bloomberg News.

BLANDEDE DATA FRA USA

Der var generelt solide data fra den amerikanske økonomi fredag.

Indkøbschefernes indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, steg til 53,2 i juni fra 51,3 måneden før. Konsensus blandt økonomerne var ifølge Bloomberg en gentagelse fra majs indeks.

Analysehuset Markits tilsvarende indeks - US Manufacturing PMI - for juni landede på 51,3 mod økonomernes estimerede 51,2.

Til gengæld skuffede anlægsinvesteringerne med et fald på 0,8 pct. i forhold til måneden før. Analytikerne havde ventet en stigning på 0,6 pct.

BIL- OG MC-PRODUCENTER I TOP

Der var positiv udvikling i syv af de ti underindeks i S&P 500-indekset fredag. Bedst gik det de forbrugerrelaterede papirer med bilproducenterne i top efterfulgt af teleselskaberne, mens de finansielle virksomheder igen sank til bunds, i takt med at renterne ramte nogle af de laveste niveauer nogensinde.

Ford fremlagde gode salgstal for juni måned, som sendte aktien 1,2 pct. op, mens Fiat Chrystler steg 1,8 pct., og General Motors avancerede 2 pct.

Selv Tesla steg 2 pct. trods et fatalt sammenstød torsdag aften forårsaget af en selvkørende model, der nu undersøges af de amerikanske transportmyndigheder.

Og blandt de tohjulede lå Harley Davidson med en gevinst på godt 20 pct. efter spekulationer på Twitter om et forestående opkøb af motorcykelproducenten.

I bund lå Micron Technology, der sent torsdag fremlagde et skuffende regnskab. "Udfordrende markedsforhold" lød forklaringen, der bliver fulgt op af en større fyringsrunde. Aktien faldt over 9 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen