Berlingske Business

Amerikanske aktier: Nasdaq tog rekorden

USA-STOCKS/
Efter minusser mandag og tirsdag tog markedet onsdag dog en pause fra den bekymring og fandt ny appetit på aktierne. Foto:

De amerikanske aktieinvestorer fandt købelysten frem igen onsdag efter et par dage i minus af frygt for en handelskrig mellem USA og dets største samhandelspartnere. Det blev ganske vist til et minus for Dow Jones-indekset, men det bredere aktiemarked gik frem, og Nasdaq tog endnu en lukkerekord.

Rekorden i Nasdaq ser ud til at blive fornyet torsdag, hvor futuren torsdag morgen ligger med et plus på 0,6 pct. Futurene på Dow Jones og S&P stiger samtidig 0,4 pct.

S&P 500-indekset steg med 0,2 pct. onsdag, mens Dow Jones-indekset med blot 30 selskaber faldt tilsvarende. Nasdaq gik op med 0,8 pct. og lukkede i indeksniveau 7781,52. Ny rekord og over niveauet 7761, som blev nået sidste torsdag.

BYTTER SVÆRDSLAG

USA, Kina og EU bytter sværdslag i den begyndende handelskrig, og det har fået investorerne til at frygte konsekvenserne for handel og vækst og dermed også for aktierne, ligesom centralbankcheferne nu taler om, at det kan ødelægge den globale vækst.

Efter minusser mandag og tirsdag tog markedet onsdag dog en pause fra den bekymring og fandt ny appetit på aktierne.

»En fuld handelskrig er stadig usandsynligt taget de politiske omkostninger i betragtning, og en handelsaftale er stadig det mest sandsynlige udfald,« siger Christa Jenni, direktør hos Credit Suisse i Schweiz, til Financial Times.

»Jeg er ikke for bekymret. Hvis det viser sig at være den store handelskrig af 1930'erne, så vil jeg have taget fejl, men det er den position, vi er villige til at tage«, siger Chris Bertelsen, investeringschef hos Aviance Capital Management, til The Wall Street Journal.

TEKNOLOGIAKTIER I REKORD

Nasdaq var ikke ene om at sætte rekord onsdag. Mens teknologiaktierne bidrog med en stigning på 0,3 pct. i S&P 500-indekset, så gik FANG-indekset også op med 1,6 pct. til lukkerekord i indeksniveau 3050.

FANG, består blandt andet af Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Googles moderselskab, Alphabet, og indekset er steget med 37 pct. i 2018.

Onsdag kunne Facebook og Netflix så hver især sætte trumf på, da de begge lukkede i rekord. Facebook steg 2,3 pct. og lukkede for første gang over 200 dollar per aktie i 202,06 dollar. Netflix vandt 2,9 pct. til 416,76 dollar for en aktie, og den er nu steget med næsten 120 pct. siden nytår.

Mens Dow Jones, som nu er i minus for 2018, blev holdt under vandet af fald i forsikringsselskabet Travelers på 2,5 pct. og til McDonald's på 1,5 pct., så blev S&P 500 løftet af fast ejendom, dagligvarer og energi. Sektoren for fast ejendom steg mest med et plus på 1,1 pct.

STARBUCKS SKUFFEDE

Der var også en del selskabsnyheder for markedsaktørerne at forholde sig til.

Kaffekæden Starbucks opdaterede efter børslukning med nyt fra tredje kvartal. Her kom det frem, at det sammenlignelige salg, væksten, i perioden blot havde været på 1 pct., mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 2,9 pct. Aktien faldt onsdag med 9,1 pct.

Efter lukketid tirsdag kom Oracle med sit regnskab for fjerde kvartal, og det skuffede i en sådan grad, at aktien onsdag faldt med 7,5 pct.

FedEx kom også med tal for sit fjerde kvartal, da handelen var indstillet tirsdag. Det regnskab var også en skuffelse, og aktien faldt 2,7 pct.

DISNEY OG COMCAST I KRIG

Onsdag kunne Winnebago, som producerer autocampere og mobile hjem, dog forkæle sine investorer med et regnskab for tredje kvartal, som var bedre end ventet, og det blev belønnet med en stigning på 14,9 pct.

Endelig samlede Walt Disney Company handsken op og hævede sit bud på 21st Century Fox til 71,3 mia. dollar fra førhen 52,4 mia. dollar og overgik dermed det bud på 65 mia. dollar, som Comcast indgav i sidste uge.

Disneys aktie steg onsdag 1,0 pct., mens Comcasts gik op med 1,8 pct. Aktien i 21st Century Fox steg med 7,5 pct. til 48,08 dollar, og den ligger dermed cirka 25 pct. over Disneys nu højeste bud.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen