Berlingske Business

Amerikanske aktier: Forvente investorer sørgede for kursfald efter regnskaber

Arkivfoto aktier
De europæiske aktiemarkeder halter stadig efter trods tirsdagens stigninger på de amerikanske aktier. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix. Foto:

Det både startede og sluttede med at være en negativ torsdag for det amerikanske aktiemarked, som senere fredag ser ud til at starte uden de store ændringer.

I den asiatiske handel bliver de tre ledende indeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, fredag morgen handlet uens i futuresmarkedet sammenlignet med torsdagens lukkeniveauer.

Torsdag lukkede S&P 500-indekset 0,6 pct. lavere til 2693,13, mens Dow Jones-indekset faldt 0,3 pct. til 24.663,89, og Nasdaq-indekset tabte 0,8 pct. af sin værdi for at slutte i 7238,06.

Baggrunden for indeksfaldene var særligt en række skuffende regnskaber oven på en periode, der ellers har været kendetegnet ved indtjeningsfremgang hos flere af de største amerikanske virksomheder. Frem mod denne regnskabssæson har markedsiagttagere estimeret en generel indtjeningsstigning på omkring 17 pct. for S&P 500-virksomhederne.

Torsdag var det især forbruger,- ejendoms- og teknologisektorerne, som førte an i kursfaldene. Et eksempel var tobaksgiganten Philip Morris, der faldt hele 15,6 pct. til 85,64 dollar på trods af løftede forventninger til årsresultatet, der nu ventes at vise et overskud per aktie på 5,25-5,40 dollar mod en tidligere forventning på 5,20-5,35 dollar per aktie.

20BUSNina-Smith-154657-859.jpg

Til gengæld skuffede Philip Morris på omsætningen, der i første kvartal sluttede på 6,9 mia. dollar mod en forventning blandt analytikerne på 7,0 mia. dollar.

Også dagligvarekæmpen Procter & Gamble, der står bag kendte forbrugsvaremærker som Ariel, Gillette, Pampers og Tampax, blev sendt ned efter sit kvartalsregnskab. Aktien faldt med 4,2 pct. til 74,95 dollar, selv om at kerneindtjeningen per aktie sluttede på 1 dollar, mens analytikerne havde regnet med 98 cent.

Tilmed løftede Procter & Gamble sine forventningerne til dette års vækst for kerneindtjeningen, men det så altså ikke ud til at være nok til at tilfredsstille investorerne.

/ritzau/FINANS

18BBMASWIND-KUMAR-GUNESS-09.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen