Berlingske Business

Amerikansk storbank ændrer holdning til Pandora-aktien

Den amerikanske storbank Bank of America - Merrill Lynch skifter fuldstændig kurs i forhold til anbefalingen af aktien i smykkevirksomheden Pandora.

I en ny analyse rækker det blot til anbefalingen "underperform", mens den tidligere var "køb", og kursmålet får et ordentligt hug til blot 400 kr. fra tidligere 620 kr.

- Mens Pandora sandsynligvis stadig vil generere over gennemsnitlig vækst i 2015, givet at råmaterialepriser er blevet afdækket på lavere niveauer, tror vi, at aktiehistorien begynder at forringes, og vi sænker vores estimat for indtjeningen per aktie i 2016 med 14 pct., skriver Bank of America - Merrill Lynch i analyseopdateringen.

Finanshuset tror, at aktien vil komme under pres i takt med, at det går op for investorerne, at det ikke længere er en aktie i en virksomhed, som konstant overgår forventningerne - a beat & upgrade stock, som det formuleres - og den ventes at gå ind i en cyklus, hvor analytikerne i stedet må sænke deres estimater.

Samlet ventes det at ændre stemningen om aktien og de multipler, som den handles til, venter finanshuset derfor ikke at kunne opretholdes.

Finanshusets reducerede indtjeningsforventninger tilskrives lavere omsætningsforventninger på grund af lavere forventninger til salget på modne markeder og mindre aggressive estimater for salget i Rusland, Japan og Kina.

Derudover peger Bank of America på, at sølv- og guldpriserne er steget 17 pct. år til dato, hvilket ventes at ramme Pandoras bruttomargin, da Pandora ikke øger priserne.

- Vi forudser et fald i bruttomarginen på 110 basispoint i 2015-17, hvor konsensus er en stigning i marginen på 110 basispoint, skriver finanshuset.

Bank of America venter endvidere, at Pandoras EBIT vil blive påvirket af højere driftsudgifter (OPEX) og venter en nedgang i driftsmarginen på 150 basispoint i 2014-17, hvor konsensus ifølge finanshuset er en stigning på 370 basispoint.

Finanshuset peger i øvrigt også på en mulig ufavorabel valutakursudvikling og noterer sågar muligheden for, at Danmark må droppe det nuværende valutabånd mod euroen.

Aktien i Pandora ligger ved 9.45-tiden 5,3 pct. lavere i 435,4 kr., efter at aktien i de første handler tirsdag var helt nede at runde et fald på 10 pct. i 414,9 kr.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen