Berlingske Business

Amerikansk regnskabsstorm styrer aktierne

Amerikansk regnskabsstorm styrer aktierne - 1
Foto:

Regnskaberne vælter frem på det amerikanske marked i dag og det kan mærkes på aktiemarkedet, der åbner i plus.

De amerikanske børser åbner højere efter en storm af regnskaber, hvor størstedelen kom ud bedre end ventet. I front ligger Motorola, hvis omkostningsminimering har båret frugt. Men også International Paper, Dow Chemicals åbner højere.

I den anden ende trækker oliegiganten Exxon Mobile og Colgate & Palmolive.

Det amerikanske Dow Jones Industrial indeks åbner 0,8 pct. højere i 9146. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 1,1 pct. højere i 1990.

Motorola tror på fremgang
Mobiltelefon- og mobilnetværkskoncernen Motorola er regnskabsaktuel for andet kvartal.

Her blev det til en lavere end estimeret omsætning, men også et mindre underskud end ventet i driften fra fortsatte aktiviteter. For 3. kvartal ventes driftsresultatet fra fortsatte aktiviteter at ende på minus 0,01 til plus 0,01 dollar pr. aktie. Analytikernes estimat lød på minus 0,01 dollar.

Tilmed forventer Motorola at øge omkostningsreduceringen med 100 mio. dollar, hvilket vil bringe den samlede omkostningsminimering for 2009 ned på 1,8 mia. dollar i alt.

Aktien åbner 8 pct. højere i 7,4 dollar.

Færre vil have brændstof
USA's største oliekoncern, Exxon Mobil, er også aktuel med regnskab, hvor det blev til den tredje indtjeningsnedgang i træk grundet en mindsket efterspørgsel efter diesel, benzin og naturgas, som var med til at pressede priserne ned. Aktien åbner 2,1 pct. lavere i 70,4 dollar.

Exxon Mobil's omsætning landede på 74,45 mia. dollar, hvilket var lidt bedre end analytikernes estimat, imens overskuddet var væsentligt svagere end ventet.

Den amerikanske kemikaliekoncern Dow Chemicals stiger oven på regnskabet for andet kvartal, hvor det blev til en 31 pct. tilbagegang i omsætningen, imens overskuddet eksklusiv omstruktureringsomkostninger var bedre end ventet. Aktien åbner 6,2 pct. højere i 21,5 dollar.

Tandpastagigant i tilbagegang
Colgate & Palmolive, som producerer tandpleje- og personligpleje-produkter, har aflagt regnskab i det amerikanske før-marked. Her blev det til en tilbagegang i omsætningen, men fremgang på bundlinjen grundet omkostningskontrollering.

Hygiejneproduktkoncernens omsætning endte på 3,75 mia. dollar, hvilket svarer til en tilbagegang på 5,5 pct. Den justerede indtjening pr. aktie (EPS) landede på 1,07 dollar, hvor analytikerne havde estimeret 1,05 dollar. Aktien åbner 3 pct. lavere i 72,6 dollar.

Den amerikanske konkurrent til de store skandinaviske papirgiganter, International Paper, har aflagt tal for andet kvartal. Her blev det til en 40 pct. tilbagegang i resultatet på bundlinjen eftersom den økonomiske nedtur har mindsket efterspørgslen for papir og andre relaterede produkter.

Dog overraskede den justerede indtjening pr. aktie positivt. Nettoresultatet endte på 136 mio. dollar, hvilket er en stor tilbagegang fra de 227 mio. dollar i tilsvarende periode året før.

Den justerede EPS endte på 0,2 dollar, hvor analytikerne havde ventet et "break even" resultat. Aktien åbner 4,2 pct. højere i 19,2 dollar.

Den amerikanske industrigigant og ejer af NBC Universal, General Electric, er blevet hævet til "Køb" fra "Neutral" af Goldman Sachs, der sagde, at industrigiganten er mindre tilbøjelige til skulle skille sig af med sin finansieringsenhed. General Electric åbner 6,2 pct. højere i 13 dollar.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen