
De amerikanske aluminiumsselskab Alcoa skød regnskabssæsonen i gang onsdag aften.
Men der var vådt krudt i kanonen, idet koncernen fremlagde et justeret resultat per aktie på 0,19 dollar for andet kvartal af 2015.
Analytikerne havde ventet et overskud på 0,23 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News' prognose-gennemsnit.
Sidste år havde Alcoa et resultat på 0,18 dollar per aktie i samme periode.
Omsætningen løb op i 5,9 mia. dollar, hvilket var lidt mere end de ventede 5,8 mia. dollar, der også var omsætningen sidste år.
Alcoa gentog forventningerne om, at den globale efterspørgsel efter aluminium vil stige 6,5 pct. i indeværende år.
Alcoa-aktien faldt 5,1 pct. i den ordinære handel og yderligere 0,5 pct. i eftermarkedet.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen