Berlingske Business

Aktiestigningerne i USA fortsætter

Ganske som ventet er de amerikanske aktier åbnet i let positivt terræn mandag, hvor tendensen fra fredag dermed fortsættes.

Udsvingene er ganske vist temmelig begrænsede, ligesom tilfældet også er i Europa, men de amerikanske aktiehandlere ser dog ud til at ride videre på den bølge, som en særdeles positiv arbejdsmarkedsrapport skabte fredag.

Selv om en stor jobskabelse og en lavere end ventet arbejdsløshed kan varsle, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, snarligt vil påbegynde nedtrapningen af de kvantitative lempelser, ser markedet i denne omgang ud til at tolke det positivt, at der er fremgang i økonomien.

Nasdaq-indekset stiger med 0,3 pct., mens S&P 500-indekset løftes med 0,2 pct., og Dow Jones-indekset stiger med 0,1 pct.

På selskabssiden er der stor fremgang til fødevareselskabet Sysco Corporation. Selskabets aktie løftes med 22,9 pct. til 42,18 dollar i den tidlige handel, efter at Sysco har underskrevet en aftale om at overtage det privatejede selskab US Foods for 3,5 mia. dollar.

Betalingen sker gennem 3 mia. dollar i aktier og 500 mio. dollar kontant, og udsigten til at udvide markedsandelen markant ser altså ud til at glæde aktionærerne.

Biotekselskabet Gilead Sciences løftes med 1,7 pct. fra start, efter at selskabet sammen med branchekollegaer præsenterede positive data for leukæmi-midler ved en konference i weekenden. De nye behandlingstyper kan mindske behovet for kemoterapi, og det lover godt for markedspotentialet, vurderer investorerne, der sender aktien op.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen