Berlingske Business

Aktier/tendens: USA-løft ventes at hanke op i C20

Efter europæisk markedslukning kom der en række positive amerikanske regnskaber fra bl.a. Yahoo, der overraskede analytikerne, og smittede af med lidt positiv stemning til de amerikanske fondsbørser. Det danske C20-indeks lukkede tirsdag 1 pct. lavere i 253,4. Den positive stemning i USA ser ud til at forsætte, efter at den amerikanske præsident Barack Obama tirsdag var en tur forbi kongressen på Capitol Hill for at tale for sin hjælpepakke til økonomien. Wall Street Journal skriver, at Senatet onsdag ventes at stemme om hjælpepakken, og at den er vokset til næste 900 mia. dollar.

- Vi venter en fin start på dagens handel med en fremgang i omegnen af 1 pct. Stemningen bunder i en pæn fremgang i den sene amerikanske handel efter pæne regnskaber. Novo Nordisk er i fokus op mod torsdagens årsregnskab, og efter regnskab fra amerikanske Amylin. Olien faldt tirsdag markante 4-5 dollar tilbage, hvilket kan præge Vestas negativt, samt DSV positivt, effekten kan dog være minimal, som følge af oliens store volatilitet for tiden. Investorerne afventer dagens afstemning om hjælpepakken, republikanernes leder er positivt stillet over for pakken, og det lader til at flere godt kan se, at der er ved at være en nødvendighed, siger aktiehandler i Jyske Bank Michael Lyngsø.

Finans: I spidsen for tirsdagens amerikanske fremgang var de amerikanske finansaktier, der viste den største sektorstigning i tirsdagens S&P 500 indeks med 3,7 pct. Bank of America lukkede 8,3 pct. højere, mens finansgiganten Citigroup lukkede 6,6 pct. højere, hvilket kan præge udviklingen herhjemme. Danske Bank faldt tirsdag 2,6 pct. til kurs 56,5, mens Nordea faldt 4,6 pct. til kurs 30,8.

Jyske Bank: Banken vil ikke gøre brug af bankpakke II på nuværende tidspunkt. Det har direktør Anders Dam udtalt til Reuters. Ifølge nyhedsbureauet udtaler Anders Dam, at bankens likvide situation er sund på nuværende tidspunkt. Jyske Bank faldt tirsdag 3,32 pct. til kurs 132,0.

Novo Nordisk: Insulinproducenten er i fokus, efter at Dagbladet Børsen onsdag morgen skriver, at Novos koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard vurderer, at nye retningslinjer fra de amerikanske sundhedsmyndigheder tvinger koncernen til ekstrastudier for op til 2 mia. kr. Yderligere har amerikanske Amylin Pharmaceuticals, som er partner til konkurrenten Eli Lilly, aflagt regnskab for fjerde kvartal. Selskabet fremviste et stort tab grundet øgede omkostninger til medarbejderreduktioner, men hvad der er mere interessant er et fald i omsætningen på 9 pct. til 202,5 mio. dollar, hvilket var lavere end analytikernes forventninger. Novo Nordisk lukkede 0,7 pct. højere i kurs 294,0.

Olieprisen dykkede tirsdag solide 9,1 pct. til 41,6 dollar pr. tønde, efter spekulationer om hvorvidt den økonomiske svaghed vil betyde yderligere reduceringer i efterspørgslen. Derudover ventes de ugentlige olielagertal at vise en stigning til det højeste niveau i 17 måneder. Både SAS, DSV og Vestas afhænger på forskellig vis af olieprisens udvikling. SAS faldt tirsdag 3,3 pct. til kurs 29,1, DSV faldt 1,8 pct. til kurs 55,5, mens Vestas lukkede 4,4 pct. lavere i kurs 291,0.

GN Store Nord: Selskabet er i søgelyset, efter at den amerikanske konkurrent Plantronics skuffer markant med sit regnskab efter tirsdagens lukketid. Det sker blot to uger efter Plantronics nedjustering og det må give indtryk af, at selskabets styring er mangelfuld. GN Store Nord lukkede tirsdag 2,4 pct. højere i kurs 13,0.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen