Berlingske Business
11:27Tysk investor-tillid er mere optimistisk end ventet

Aktier: Meget vil fortsat dreje sig om Vestas

108346709.jpg
En mindre modreaktion kan ramme det danske aktiemarked fredag morgen, når aktiehandlerne går i gang med at købe og sælge aktier efter torsdagens store fald. Men generelt vil markedet nok tage endnu en tur ned - men i mindre målestok. Foto:

En mindre modreaktion kan ramme det danske aktiemarked fredag morgen, når aktiehandlerne går i gang med at købe og sælge aktier efter torsdagens store fald. Men generelt vil markedet nok tage endnu en tur ned - men i mindre målestok.

Vestas vil fortsat være et omdrejningspunkt, efter at selskabets aktie blev rundbarberet i torsdagens handel med et kursfald på 19,1 pct. - et minus på over 100 kr. per aktie - til en lukkekurs på 426,60 kr. Det svarer til et værditab på selskabsniveau på omkring 22 mia. kr.

Også FLSmidth fik en hårdhændet - omend blidere - medfart på aktiemarkedet efter et skuffende regnskab, og aktien faldt 8,6 pct. til 387,80 kr.

394537039.jpg

Samlet betød det, at det danske eliteindeks, C20 Cap, faldt med 3,2 pct. til 1136,71 på en i forvejen negativ dag med fald i 19 ud af 20 aktier, og samlet gav det indekset dets niendestørste dyk nogensinde.

»Jeg tror, at vi vil få en flad åbning - måske med en lille pil ned. Meget vil fortsat dreje sig om Vestas, hvor de håbefulde investorer måske vil samle op, men det er de mere langsigtede investorer, der vil komme til at bestemme retningen i sidste ende,« siger Lars Skovgaard Andersen, der er senioraktierådgiver i Danske Bank.

KURSMÅL SKÆRES NED

Og netop Vestas har været under analytikernes lup, efter at selskabet torsdag kom med regnskab for tredje kvartal. Her røg en nedjustering med i slipstrømmen på et højt aktivitetsniveau men med pressede priser i et konkurrencepræget vindmøllemarked. Oveni lurer usikkerheden på det vigtige amerikanske marked.

Fra en ende af har Kepler, Nordea, SEB, Handelsbanken og JPMorgan været ude og skære ordentlige bidder af kursmålene for en aktie i Vestas, men flere finanshuse fastholder dog købsanbefalinger for aktien. Lars Skovgaard Andersen oplyser, at også Danske Bank fortsat har »køb« på Vestas.

108346709.jpg

FLSmidth kom ligeledes med et skuffende regnskab torsdag, hvilket fik aktien til at falde. Efterfølgende har Goldman sænket kursmålet til 460 kr. fra 480 kr., Nordea har skåret sit til 420 kr. fra 460 kr., mens JPMorgan nedjusterer kursmålet med en tier til 425 kr. Alle tre har købsanbefalinger.

»Jeg tror, at der nu vil komme en tid med nogen refleksion, da udviklingen kan ses som lidt af et »wake up call« til investorerne. Flere regnskaber har generelt vist gode takter, men der er flere ting, der lige nu er usikkerhed om. Det er blandt andet den amerikanske skattereform, der skal falde på plads,« siger Lars Skovgaard Andersen.

»Oveni kommer, at flere store investorer er på vej til at gøre året op i forbindelse med deres investeringer. Jeg er ikke bekymret for udviklingen på den lange bane, men her og nu vil der være stor volatilitet i markedet,« vurderer aktierådgiveren.

FÅ NYHEDER FREDAG - ALK MED REGNSKAB

ALK-Abelló, der faldt 2,3 pct. torsdag til 946 kr., er inden børsåbning kommet med regnskab for tredje kvartal. Medicinalselskabet havde fremgang på toplinjen i kvartalet og leverede resultater nogenlunde på linje med forventningerne i analytikerkorpset.

ALK omsatte for 667 mio. kr. i tredje kvartal af 2017 mod ventet 674 mio. kr. baseret på fire analytikeres gennemsnitsestimat ifølge Bloomberg News. I samme periode sidste år var omsætningen på 630 mio. kr.

Driftsresultatet, EBIT, blev et underskud på 9 mio. kr. mod et overskud 69 mio. kr. i tredje kvartal af 2016, der var særligt positivt påvirket af, at ALK's franske konkurrent, Stallergenes Greer, tidligere havde været ramt af et produktionsstop. På bundlinjen realiserede ALK-Abelló et rundt nul mod et overskud på 39 mio. kr. i samme periode sidste år.

262127447.jpg

Samtidig meldte ALK ud, at det i december vil præsentere en opdateret strategi.

Sydbank vurderer overordnet, at regnskabet ikke indeholdt de store overraskelser, og at aktien derfor ikke vil vise de store udsving freag.

SAS SOLGT MED RABAT

SAS måtte se aktiekursen drosle ned med 10,1 pct. torsdag til 17,80 kr., efter at luftfartsselskabet solgte nye aktier for omkring 1 mia. danske kr. med rabat. Fredag kommer selskabet med nyt i form af trafiktal for oktober.

Også Københavns Lufthavne, der faldt med 0,4 pct. torsdag til 5640 kr., er aktuel med trafikstatistik for oktober.

/ritzau/FINANS

563607403.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen