Berlingske Business

Aktierne tilbage i overhalingsbanen

Efter et kort stop torsdag er det toneangivende danske C20-indeks tilbage i positivt terræn fredag middag, hvor Novo Nordisk fortsætter fremgangen og bidrager til, hvad der kan blive nok en lukkerekord for de danske indeks.

C20-indekset stiger fredag middag med 0,7 pct. til 540,40 ledt an af de cykliske aktier og ikke mindst A.P. Møller - Mærsk, der rider på en bølge af positive indikationer og nyheder.

Fra Norge er der positivt nyt fra det store Johan Sverdrup-oliefelt, som Maersk Oil har en interesse i. Lundin Pertroleum har gennemført endnu en succesfuld afgrænsningsboring. Maersk Oil har 20 pct. af den ene af de to licenser, som udgør kæmpefundet Johan Sverdrup. Maersk Oil forventer den første olie fra feltet i 2018.

Derudover har det tyske rederi Hapag-Lloyd varslet en generel ratestigning på ruten fra Asien til Europa på 750 dollar fra marts. Rederierne på ruten kæmper med at øge raterne, og tidligere generelle ratestigninger har kun været delvist succesfulde. I modsat retning trækker de overordnede tal for rateindekset SCFI, der viste et fald på 1,4 pct. i denne uge. Asien til Europa ruterne vægter 20 pct. i indekset, mens Asien til Middelhavet vægter 10 pct.

A.P. Møller - Mærsks B-aktie stiger fredag middag med 1,5 pct. til 46.240 kr.

I toppen af indekset ligger Carlsberg og Vestas, der stiger med henholdsvis 1,8 og 1,4 pct. til 591,50 og 38,23 kr. Vestas tager dermed lidt revanche fra torsdagens fald hjulpet af, at HSBC har hævet sin kursmål til 42 kr. fra 35 kr.

Novo Nordisk er tilbage i plus og stiger med 0,9 pct. til 1016 kr. Der er dog fortsat lidt op til den absolutte intra-day rekord i 1020 kr. onsdag.

Uden for C20 falder SAS med 7,8 pct. til 11,80 kr. Torsdag steg aktien markant efter spekulationer om, at selskabet kan blive solgt. Det amerikanske børshus Citi hævede mandag sin anbefaling til "Køb" med kursmålet 15 kr. Fredag skriver norske medier dog, at det går trægt med salget af Widerøe.

Blandt de helt små selskaber ligger SSBV-Rovsing uændret på trods af, at selskabet har offentliggjort et prospekt med en tegningskurs på 20 øre. Kapitalforhøjelsen, som er garanteret, skal indbringe 26,1 mio. kr. Aktien er sidst handlet til 46 øre.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen