Berlingske Business
17:42

Aktier: Olien hjælper Mærsk og C20 lidt højere

USA-STOCKS/DOW
Arkvifoto: Positivt fokus på den globale containerindustri og højere oliepriser giver torsdag dobbelt støtte til Mærsk-aktierne, der stiger 2,0 pct. til 11.500 kr. for B-aktiens vedkommende, og som dermed bidrager til den positive udvikling i det samlede eliteindeks, C20 Cap, der ved middagstid stiger 0,3 pct. til 1075,76. Foto:

Der er beherskede kursstigninger på de europæiske aktiemarkeder torsdag morgen, og det gælder også på den danske børs, hvor A.P. Møller-Mærsks aktier er med til at give et lille plus i C20 Cap.

Efter godt ti minutters handel ligger det toneangivende danske indeks 0,2 pct. højere i 1074,79.

Mærsk-aktierne drager fordel af udviklingen i oliepriserne, der tog et hop opad onsdag oven på nye tal, der viste overraskende lave olielagre i USA. Siden er olieprisen fortsat opad, så en tønde Brent-olie koster 52,50 dollar ved 8-tiden mod lidt over 52 dollar ved børslukketid onsdag.

En højere oliepris er gavnligt for Mærsk-koncernens olietunge forretningsben, som konglomeratet forsøger at sikre en god salgspris for i løbet af de kommende år. B-aktien starter torsdagen 0,7 pct. højere i kurs 11.350.

29BUSMaersk-generalforsam#3.jpg

I toppen af indeksets overgås Mærsk kun af Nets, der stiger 0,7 pct. til 109,60 kr. Der er ingen særlige nyheder ude om selskabet, men dets aktie har været presset langt ned på det seneste og nyder dermed et lille pusterum torsdag.

Med i toppen er også Pandora og Novo Nordisk uden særlige nyheder.

Vestas' halvejede datterselskab, MHI Vestas, er et skridt nærmere en bestilling på minimum 680 megawatt (MW) til offshoreprojekterne Borssele 3 og 4 i Holland, da der er indgået en betinget kontrakt, oplyser selskabet. Indtjening fra aftalen ligger dog langt ude i fremtiden, da møllerne først ventes opstillet i 2020. Vestas-aktien starter 0,2 pct. højere i 551 kr.

Genmab har vedtaget et nyt bonusprogram, og det er under luppen i dagbladet Børsen. Ifølge avisen er programmet tæt på storaktionæren ATP's smertegrænse for den slags. Genmab-aktien falder 0,5 pct. til 1420 kr. og ligger dermed nederst af alle i C20. Biotekselskabet er dog fortsat den mest stigende af eliteaktierne siden nytår.

Genmab logo PR-foto Genmab A/S

NNIT PRESSET AF ANALYSE

Uden for C20 er der blandt andet fokus til NNIT, da it-aktien får negativ opmærksomhed fra Nordea. Bankens analytikere indleder dækning af NNIT med anbefalingen "sælg" og et kursmål på 160 kr., hvilket er 15 pct. under onsdagens lukkekurs på 188,50 kr.

NNIT blev børsnoteret af Novo Nordisk i kurs 125 i marts 2015 og har været oppe at toppe i mere end 280 kr. i midten af 2016. Torsdag starter aktien 1,6 pct. lavere i 185,50 kr.

Simcorp har fundet sin nye finansdirektør, efter at den sidste måtte forlade selskabet under mystiske omstændigheder. Michael Rosenvold kommer til fra en lignende stilling i Rambøll og tiltræder senest 1. oktober. Den midlertidige finansdirektør, Søren Strøm, fortsætter som minimum indtil da. Der fragår desuden 6,25 kr. i udbytte fra Simcorp torsdag, og det er med til at presse aktien til et fald på 1,6 pct. til 410 kr.

1

På regnskabsfronten kom der sent onsdag tal fra Fast Ejendom Danmark, hvis indtægter faldt i 2016, og det ser de også ud til at gøre i 2017 ifølge første prognose. Der kommer intet udbytte til aktionærerne, men der er dog planer om et aktietilbagekøb for 10 mio. kr., eller godt 4,3 pct. af børsværdien. Aktien er endnu ikke handlet torsdag.

Torsdagens kalender viser planlagte regnskaber fra Flügger, SP Group, Nordicom og DLH. Sidstnævnte har dog taget noget af spændingen ud af regnskabet ved at offentliggøre foreløbige tal tidligere i marts i forbindelse med et strategiskifte.

Desuden er det værd at lægge mærke til, at Brdr. A&O Johansen torsdag foretager et aktiesplit, så hver aktie bliver til ti nye, mens Lollands Bank handles uden retten til udbytte på 10 kr. per aktie.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen