Berlingske Business
09:03Danske aktier åbner i minus

Aktier: Genmab er C20-bundprop i let faldende marked

Genmab logo PR-foto Genmab A/S
Foto:

De danske aktier er startet med mindre kursfald mandag morgen, hvor Genmab sendes til bunds efter sjældent skuffende nyheder omkring kræftmidlet Darzalex.

C20 Cap-indekset falder 0,2 pct. til 1078,69 efter omkring ti minutters handel.

Regnskabssæsonen er ved at ebbe helt ud, og i stedet er det nu primært makroøkonomiske og politiske begivenheder samt analyseændringer, der ser ud til at skulle styre markedet.

På den politiske side retter fokus sig efter sidste uges rentemøde i Federal Reserve og parlamentsvalget i Holland nu mod valget i Frankrig, hvor den første tv-debat mellem kandidaterne afholdes mandag.

Crystal ball in hands

H+H IGEN UNDER LUP

Fredag var der dog et enkelt årsregnskab i kalenderen - fra porebetonproducenten H+H International - og det blev belønnet i stor stil. Derfor er aktien igen under bevågenhed mandag morgen, hvor den fortsætter op med 1,2 pct. til 87,50 kr. efter fredagens stigning på 10,2 pct.

Belønningen fredag faldt efter et regnskab, hvor H+H demonstrerede markant fremgang på bundlinjen og leverede forventninger til 2017, der indikerer stor vækst og en forbedring af driften.

Samtidig fandt selskabet anledning til at opjustere sin langsigtede forventning til EBIT-marginen før særlige poster. H+H's nye langsigtede mål er således en EBIT-margin før særlige poster på 8-10 pct. mod den tidligere målsætning om 6-8 pct.

I 2016 leverede selskabet en EBIT-margin før særlige poster på 7,6 pct.

hh

GENMAB FÅR SJÆLDEN NEGATIV DARZALEX-NYHED

For biotekselskabet Genmab bød fredag eftermiddag på en af de uhyre sjældne negative nyheder omkring kræftmidlet Darzalex, der ellers har sendt aktien på rekordkurs over mange omgange.

Genmab har nemlig sammen med partneren Johnson & Johnson lidt et tilbageslag i England, hvor myndighederne ikke kan anbefale lægemidlet Darzalex til behandling af knoglemarvskræft, skrev FiercePharma i sidste uge.

Genmab-aktien falder 0,8 pct. til 1464 kr. fra start og er dermed bundprop i C20 Cap.

Genmab logo PR-foto Genmab A/S

ANALYSER I FOKUS

Blandt de lidt mindre aktier er der også pres på G4S, der har fået sænket sin anbefaling hos den britiske storbank HSBC til "reducer" fra "hold".

Aktien i vagt- og servicekoncernen falder 1,4 pct. til 25,36 kr. i mandagens tidlige handel.

Omvendt positive er strømningerne omkring rederiet DFDS, der har fået løftet sit kursmål hos Nordea til 440 kr. fra 395 kr.

Anbefalingen er fortsat i positivt terræn på "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News.

DFDS-aktien stiger med 1,5 pct. til 402 kr. og er dermed i fremdrift for niende handelsdag på stribe.

It-selskabet NNIT har desuden fået løftet sit kursmål hos investeringsbanken Carnegie til 180 kr. fra 155 kr., men det ændrer ikke ved den negative anbefaling "sælg", der er fastholdt.

NNIT-aktien stiger 0,8 pct. til 193 kr. mandag morgen.

SWEDEN-CRIME-ROBBERY

Tilbage blandt elitepapirerne er der en smule opmærksomhed til A.P. Møller-Mærsk, der har fået regnskabsnyt fra havnekonkurrenten DP World.

Selskabet, der konkurrerer med APM Terminals, leverede tal nogenlunde på linje med det ventede i 2016, og i indeværende år venter selskabet "udfordrende" markeder, men har samtidig en forventning om at levere større volumenvækst end markedet.

Mærsks B-aktie falder med 0,2 pct. til 12.120 kr. fra start.

Efter en helt forfærdelig periode er der desuden grønne takter for betalingsselskabet Nets for anden handelsdag i træk. Aktien stiger 0,6 pct. til 109,50 fra start mandag uden større bagvedliggende nyheder.

Dermed topper aktien C20 Cap-indekset.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen