Berlingske Business

Aktier: Yellen-tale sikrede solid slutspurt i Europa

Efter en noget afventende position det meste af dagen satte de europæiske aktier lidt af en slutspurt ind sidst på dagen, og så endte det hele med brede plusser til de største indeks på kontinentet.

FTSE 100-indekset steg 0,6 pct., det tyske DAX-indeks løftedes 0,7 pct., og CAC 40-indekset i Paris steg 0,5 pct. Det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks steg 0,6 pct.

En del af optimismen blev hentet fra, at eurogruppen tirsdag godkendte de reformforslag, som Grækenland har afleveret for at få forlænget sin hjælpepakke med fire måneder, men aktierne hentede også en hjælpende hånd fra den amerikanske side af Atlanten.

Her sagde chefen for den amerikanske centralbank (Federal Reserve), Janet Yellen, i en tale til Senatet, at inflationen og lønnen fortsat halter så meget efter den generelle bedring på det amerikanske aktiemarked, at den ledende rente formentlig vil forblive lav i en periode.

Den slags bløde udmeldinger er guf for aktieinvestorerne, der kvitterede ved at sende aktierne op endnu en gang.

Helt i front for stigningerne var de græske banker, der har hentet kunstigt åndedræt i forbindelse med forlængelsen af hjælpepakken til Grækenland, og det gav plusser til National Bank of Greece, Alpha Bank, Eurobank og Piraeus Bank på mellem 16 og 20 pct. Det græske ASE-indeks sluttede dagen med et løft på hele 9,8 pct.

Med helt fremme var også mineselskabet BHP Billiton, der hentede et underliggende overskud på 5,35 mia. dollar i første halvår af sit forskudte regnskabsår 2014/15. Det var noget bedre end ventet blandt analytikerne, der havde sat næsen op efter et plus på 4,89 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Samtidig løftede selskabet sit udbytte med godt 5 pct., og det kunne investorerne godt lide. BHP Billiton steg 6,5 pct.

Helt i bunden endte Jyske Bank, der faldt 7,5 pct. efter sit skuffende regnskab.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen