Berlingske Business

Aktier: WDH og Ørsted i hver sin ende af let stigende C25

Ørsted præsenterer årsregnskab torsdag
(Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Foto:

William Demant og Pandora bidrager tirsdag til en beskeden stigning i det danske eliteindeks, C25, som nyder godt af positive vibrationer fra de amerikanske børser og ligeledes lettere positive markeder i Europa.

Ved 11.30-tiden ligger C25-indekset 0,3 pct. højere i 1102,78, mens det ledende indeks i London ligger næsten uændret, og markederne i Paris og Frankfurt stiger henholdsvis 0,4 og 0,9 pct.

- Vi ser nogle meget rolige markeder. Der kom i nattens løb nogle nøgletal fra Kinas økonomi, som var lidt til den bløde side, men det er ikke noget, som har skabt noget ballade.

- Man kan godt fornemme, at der er mange investorer, der forholder sig lidt afventende og godt lige vil have nogle impulser fra de regnskaber for første kvartal, som offentliggøres den kommende tid, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank.

Hotel d'Angleterre

I det danske eliteindeks topper William Demant med en stigning på 1,5 pct., og aktien i høreapparatvirksomheden er i år dermed steget hele 34 pct. Det kan ingen af de andre C25-aktier måle sig med.

- Den har haft en usædvanlig stærk periode og outperformet markedet markant i år. Der starter en stor høreapparatkonference i USA i onsdag, hvilket kan skabe noget ekstra opmærksomhed om sektoren de kommende dage, siger Martin Munk.

Pandora viser også gode takter og stiger 1,2 pct. til 689,60, efter at aktien i mandagens handel var blandt de faldende aktier. Blandt tirsdagens faldende aktier ligger atter Bavarian Nordic, som igennem flere uger har tabt terræn og efter dagens fald på 1 pct. til 163,55 kr. har nået det laveste niveau siden 2014.

Mærsk-aktierne fortsætter også med at være svag i koderne efter den senere tids nedtur i fragtraterne og dagens lidt skuffende kinesiske nøgletal for blandt andet bruttonationalproduktet (bnp) og industriproduktionen. Selskabets B-aktie ligger 1 pct. lavere i 8908 kr., og ikke siden november 2016 har aktien befundet sig i så lavt et niveau.

ISRAEL-CURRENCY-BITCOIN-CRYPTOCURRENCY

Der er også lidt pres på Ørsted i tirsdagens handel, hvor der er fokus på, at den franske regering, efter at prisen på vindenergi er faldet markant de seneste år, har lagt op til, at gamle udbud på havvindmølleprojekter skal genforhandles til de lavere priser.

- Ørsted er ikke eksponeret mod det franske marked, men hvis tendensen spreder sig til andre markeder, kan man blive lidt bekymret, om det også kommer til at ske i Danmark, Storbritannien og Tyskland, siger børsmægler Anne Sophie Riis fra ABG Sundal Collier.

Ørsteds aktie falder 0,9 pct. til 386,50.

Blandt sidepapirerne har Rovsing sat kurs mod det laveste niveau nogensinde, efter at selskabet har glippet en stor kontrakt. Rovsing, der udvikler testsystemer til satellitter, omtalte allerede i forbindelse med sit halvårsregnskab i februar, at det lå i forhandlinger om to store kontrakter, og det er den ene af disse, der altså ikke mundede ud i en aftale.

Anders Götzsche

Rovsing-aktien falder 4,5 pct. lavere i 0,1175 kr. og har dermed kurs mod det laveste lukkeniveau i selskabets godt 11 år som børsnoteret.

Biotekselskabet Genmab kan senere komme i fokus som følge af nyt fra partneren Johnson & Johnson, der ved middagstid kommer med regnskab for årets første tre måneder. Det er det Johnson & Johnson-ejede selskab Janssen, der er partner med Genmab, som står bag salget af Genmabs kræftmiddel Darzalex.

Royal Unibrew har været under luppen hos ABG Sundal Collier, som har løftet kursmålet for bryggeriets aktie til 400 kr. fra tidligere 375 kr. Det viser data fra Bloomberg News, der ligeledes kan berette, at anbefalingen fortsat er "hold". Bryggeriaktien stiger 0,3 pct. til 410,40 kr.

Også Topdanmark har fået analytikernyt - fra Danske Bank, der løfter anbefalingen til "hold" fra "sælg" og hæver kursmålet til 290 kr. fra 270 kr. Aktien stiger med 1,6 pct. til 286,20 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen