Berlingske Business

Aktier: WDH og Lundbeck i toppen af grønt marked

Finance concept
Arkivfoto. Det danske aktiemarked er kun præget af moderate bevægelser tirsdag middag og ligger i positivt terræn med Lundbeck og William Demant i toppen af eliteindekset.

Det danske aktiemarked er kun præget af moderate bevægelser tirsdag middag og ligger i positivt terræn med Lundbeck og William Demant i toppen af eliteindekset.

Det danske C20 Cap-indeks stiger 0,2 pct. til 1038,08.

Lundbeck har lagt sig i topregionen af indekset og stiger med 1,5 pct. til rekordniveauet 304,10 kr. Fremgangen i aktien kan muligvis ses i sammenhæng med, at medicinalselskabet befinder sig på den årlige JPMorgan Healthcare konference i San Francisco.

- Umiddelbart er det min vurdering, at der ikke er kommet nyt frem fra Lundbeck på JPMorgans sundhedskonference, siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans og tilføjer:

- Det virker som om, at Lundbeck blot gentager det, selskabet har sagt senest ved regnskabet for tredje kvartal, men det gør det måske for en tilhørerskare, som ikke har hørt det før, og det kan være med til at drive aktiekursen.

William Demant stiger mest i eliteindekset - med 1,9 pct. til 127,10 kr. - efter at aktien har fået en opjustering til "neutral" fra tidligere "underperform" af den tyske bank Main First. Kursmålet er hævet til 124 kr. fra 118 kr.

GN har til gengæld fået nedjusteret sin anbefaling til "neutral" fra "outperform" af den tyske bank, mens kursmålet er blevet skåret til 160 kr. fra tidligere 164 kr. GN-aktien stiger trods nedjusteringen knap 1 pct. til 149,20 kr.

Lundbeck

MATAS-AKTIEN STIGER EFTER SALGSTAL

Uden for eliteindekset stiger aktien i Matas 5,1 pct. til 103,50 kr., efter at materialistkæden har offentliggjort tal for omsætningen i tredje kvartal.

Salget overraskede svagt positivt, da Matas øgede omsætningen med 1,3 pct. i tredje kvartal 2016/17, når der måles på omsætningen i butikker, der har været åbne i mindst et år - også kaldet sammenligneligt salg.

Samlet steg omsætningen i kvartalet, der omfatter den vigtige julehandel, med 1,2 pct. til 1064 mio. kr. Det fremgår af en kort handelsopdatering fra materialistkæden, der samtidig fastholder forventningerne til hele 2016/17.

Smallcap Danmark har leveret foreløbige tal for 2016, hvor investeringsselskabet havde et overskud både før og efter skat på 24 mio. kr. Det svarer til en egenkapitalforrentning før og efter skat på 6,5 pct.

Investorer skrotter Matas Børsdebutanten Matas fortsætter i fi

I alt udbetalte selskabet i perioden 64 mio. kr. til aktionærerne. Det var fordelt på 47 mio. kr. i udbytte samt to aktietilbagekøbsprogrammer på samlet 17 mio. kr.

Smallcap-aktien falder 0,7 pct. til 71 kr.

Mere overordnet peger aktieanalytiker Mikkel Duus-Hansen fra Spar Nord på to begivenheder, der kan skabe bevægelser i markederne inden for den kommende uge.

- Markedsmæssigt ser vi frem mod pressekonferencen med Donald Trump onsdag, hvor markederne afventer, hvad han kan finde på at sige. Det er jo lang tid siden, vi har hørt fra ham, forklarer aktieanalytikeren til Ritzau Finans og nævner ydermere den amerikanske regnskabssæson, der for alvor tager fart fredag, som et kommende fokuspunkt.

Billede

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen