Berlingske Business

Aktier: Wall Streets mismod vendte tilbage med fuld kraft

FILES-US-STOCKS-MARKETS-OPEN
S&P 500-indekset, Dow Jones-indekset og Nasdaq-indekset er dykket. Foto:

De amerikanske aktier faldt torsdag, og onsdagens optimisme fordampede som dug for solen, idet kursfaldene var i samme markante størrelse som onsdagens stigninger.

Finans og energi var eneste positive sektorer, da investorerne igangsatte sidste del af en sektorrotation op til kvartalsafslutningen.

S&P 500-indekset sluttede torsdag med et tab på 0,9 pct. i 2419,70. Det tunge Dow Jones-indeks faldt knap 0,8 pct. og lukkede i 21.287,03, mens Nasdaq-indekset dykkede ikke mindre end 1,4 pct. til indeksværdien 6144,35.

En udpræget mangel på nye indikatorer både økonomisk og politisk har sat markedet i stå.

»De amerikanske aktier er steget og har ligget tæt på rekordterritorium i længere tid, men uden en høj grad af overbevisning i markedet. De har virkelig trådt vande, og uden en markant stimulans til at drive priserne højere op skal aktierne konsolidere sig. Og det er, hvad der sker i dag,« vurderer seniormarkedsstrateg Peter Kenny fra Global Markets Advisory Group i New York over for Reuters.

493064320.jpg

Fredag morgen ligger de asiatiske markeder med en generel negativ undertone. De amerikanske futures spejler udviklingen med fald i S&P på 0,1 pct. og i Nasdaq på op mod 0,3 pct.

Der var ellers positive data fra økonomisk side torsdag.

Væksten i den amerikanske økonomi faldt knap så kraftigt i første kvartal som oprindeligt anslået på grund af et uventet højt privatforbrug og en større eksportstigning end først antaget.

FINANS OG ENERGI I ENSOMT PARLØB

De seneste dages begejstring for finanspapirerne fortsatte. Bankernes rentefølsomhed gav sig udslag i positiv retning efter nye stigninger i de længere obligationsløbetider.

Den tiårige rente steg 5 basispoint i obligationsmarkedet, mens yderligere udvidelse af forskellen mellem de kortere- og længereløbende amerikanske statspapirer gav fornyet støtte til sektoren.

JP Morgan Chase, Bank of America, Citigroup og Wells Fargo steg 1,5-2,8 pct., mens hele sektoren blev løftet 0,7 pct.

Energisektoren var eneste anden positive undergruppe i S&P med en stigning på 0,1 pct. Oliepriserne fik støtte af en nedgang i den ugentlige amerikanske råolieproduktion, hvilket midlertidigt har lettet bekymringer om overproduktion.

I den modsatte ende af skalaen lå itsektoren, hvor investorerne genoptog den seneste tids storudsalg efter onsdagens positive rekyl.

Apple og Facebook faldt omkring 1,5 pct., Microsoft droppede 1,9 pct, og Googles moderselskab, Alphabet, dykkede 2,4 pct. og udslettede dermed mere end onsdagens midlertidige udvikling.

Efter børsslut offentliggjorde den amerikanske sportstøjgigant Nike et overskud på 0,60 dollar per aktie for det forskudte fjerde kvartal. Analytikernes bud lød på 0,50 af dollar per aktie ifølge en Reuters-undersøgelse.

Omsætningen beløb sig til 8,68 mia. dollar efter en stigning på 5,3 pct. og analytikernes bud på 8,63 mia. dollar.

Investorerne kvitterede med at sende Nike-aktien op med 7,8 pct. i eftermarkedet. Aktien faldt 0,4 pct. i den ordinære handel på Wall Street.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen