Berlingske Business

Aktier: Wall Street rystede lidt af uroen af sig

US-DOW-JONES-AVERAGE-RISES-CLOSE-TO-100-POINTS
Foto:

Wall Street rejste sig torsdag oven på onsdagens udsalgsbølge, der ikke er set magen til i mere end otte måneder.

Markedet fik hjælp fra stærke økonomiske data, men investorerne skævede stadig mod Washington efter rapporterne om præsident Trumps påståede forsøg på at stoppe en undersøgelse af den tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynns bånd til Rusland.

S&P 500-indekset sluttede torsdag med et plus på 0,4 pct. i 2365,72. Det tunge Dow Jones-indeks øgede 0,3 pct. og lukkede i 20.663,02, mens Nasdaq-indekset steg 0,7 pct. til 6055,13.

Fredag morgen er de asiatiske investorer langt fra overbeviste om retningen. De amerikanske futures handles samtidig med små fald på under 0,1 pct.

Investorernes lettelse torsdag skyldtes udnævnelsen af den tidligere FBI-chef Robert Mueller til at undersøge den påståede russiske indblanding i præsidentvalget og den mulige sammenhæng mellem Trumps kampagne og Moskva.

- Uanset hvilket resultat der kommer, føler investorerne, at de kan have tillid til, at det bliver et præcist og upartisk resultat. Så markedet ryster lidt af uroen af sig. I går (onsdag, red.) var investorerne virkelig bekymrede, siger porteføljeforvalter Janna Sampson fra OakBrook Investments i Illinois til Reuters.

Med til at trække markedet tilbage i positiv retning var også en overraskende høj aktivitet i erhvervslivet ifølge Federal Reserve Bank of Philadelphia. Bankens indeks for maj viste en stigning til 38,8 fra 22,0 måneden før.

Økonomerne havde ventet et indeksfald til 18,5.

Og fra arbejdsmarkedet meldte 232.000 amerikanere sig som førstegangsledige i sidste uge, hvilket var færre end de ventede 240.000 nye ledige.

10 af 11 AKTIESEGMENTER LUKKEDE POSITIVT

Der var stigninger i 10 af de 11 undersektorer i S&P 500-indekset. Bedst gik det telesektoren, der lukkede med et plus på 1,2 pct. eller mere end dobbelt så meget som de efterfølgende aktieklasser - de varige forbrugsgoder, der øgede 0,6 pct.

Kun energiaktierne lukkede med negativt fortegn.

En af dagens overraskelser var regnskabet fra detailkæmpen Wal-Mart. Regnskaberne fra kollegerne JC Penney og Nordstrom har været en blandet fornøjelse, men Wal-Marts sats på e-handel gav pote i første kvartal, og aktien steg 3,2 pct.

Investorerne så til gengæld knap så positivt på regnskabet fra modekoncernen Ralph Lauren, der måtte se et kursfald på 1,9 pct. i øjnene trods en indtjening per aktie, der lå over analytikernes estimater.

Cisco stod til regnskab for onsdag aftens skuffende omsætningsprognose. Koncernen ser et dyk i salget på 4-6 pct i indeværende kvartal, hvilket investorerne takserede til et kursfald på 7,2 pct.

Den kinesiske e-handelsplatform Alibaba, der er børsnoteret i USA, kunne heller ikke leve op til forventningerne. Her var det indtjeningen, der haltede, men omsætningen var højere end estimeret, og aktien lukkede 0,5 pct. højere.

Tøjkæden Gap gjorde det overraskende godt i forhold til analytikernes forventninger i første kvartal af det forskudte regnskabsår. Den tidligere så problemfyldte koncern blev efterfølgende belønnet med et kurshop på 4,1 pct. i eftermarkedet.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen