Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Aktier: Wall Street reagerede negativt på ECB

De amerikanske aktieinvestorer trak sig delvist tilbage fra markedet torsdag, hvor skuffelsen over udeblevne nye lempelser fra Den Europæiske Centralbank gav udslag i kursfald.

For uden nye "gratis penge" slipper dampen mod forventning ud af den kvantitative lempelses-ballon.

S&P 500-indekset lukkede med et minus på 0,2 pct. i 2181,30, og de tunge aktier i Dow Jones faldt knap 0,3 pct. til 18.479,91. Nasdaq-papirerne sluttede med dagens største fald på 0,5 pct. i 5259,48.

Omsætningen steg til godt 600 mio. aktier på New York Stock Exchange, hvilket dog er godt 12 pct. lavere end 20 dages glidende gennemsnit.

Wall Street-investorerne havde øjnene rettet mod Europa og ECB's topchefs, Mario Draghis, tale efter det pengepolitiske møde i Frankfurt. Og her var der ingen tegn på fremrykkede julegodter til markederne i form af et udvidet opkøbsprogram, men til gengæld en svada til de europæiske politikere om at få skabt vækstrammer gennem finanspolitiske tiltag - en politik, som især Tyskland har modsat sig i årevis.

- Beslutningen om at ikke udvide de kvantitative lempelser og nogle af Draghis andre kommentar bliver opfattet som tegn på opstramning. At lade pengepolitikken være uændret var lidt overraskende. Der er ingen katalysatorer til at bryde den høje ende af handelsintervallet, så derfor sælges der på nyheden, siger Michael Antonelli fra Robert W. Baird & Co. i Milwaukee til Bloomberg News.

Fra nøgletalsfronten viste 259.000 amerikanere sig som førstegangsledige i sidste uge. Det var færre end ventet, idet et estimat indsamlet af Bloomberg News pegede på 265.000 nye ledige.

SYV SEKTORER I RØDT

Samlet var der stigninger i syv af de 11 sektorer i S&P 500-indekset. Bedst gik det energiaktierne, der efter overraskende og ganske dramatiske lagerreduktioner i lagerrapporterne fra såvel American Petroleum Industri som Department of Energy blev stærkt efterspurgt.

Olielagrene faldt henholdsvis 14,5 og 12,1 mio. tønder i sidste uge, mens forventningerne var en forøgelse på nogle få hundrede tusinde tønder. Storme i den Mexicanske Golf har forhindret tankskibe i at losse, mens reparationsarbejde på denne årstid også kan have indflydelse.

Chesapeake Energy steg næsten 14 pct., og Apache Corp. fik lagt godt 7 pct. oveni kursen.

Blandt de største tabere var it-sektoren, der sammen med ejendomsselskaberne dannede bundprop.

Apples produktpræsentation sent onsdag gav ikke anledning til investorjubel. It-giganten synes ikke længere at have samme innovationsforspring, som har retfærdiggjort den ekstra præmie, som kunderne må betale for produkterne - i hvert fald at dømme efter aktiemarkedet reaktion. Apple faldt 2,6 pct.

Blandt de andre store it-virksomheder faldt Microsoft og Facebook henholdsvis 0,4 pct. og 0,6 pct., mens IBM og Cisco droppede 1,6 pct. og 1 pct.

Fredag morgen ligger de asiatiske aktiemarkeder med en generel negativ undertone, mens de amerikanske futures ligger tæt på nul.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen