Berlingske Business
10:16Eurozonen: PMI-indeks faldt i oktober

Aktier: Wall Street i hopla med gevinster til it og finans

493064320.jpg
Arkivfoto.

De amerikanske investorer fik en del af de seneste dages tab tilbage onsdag, hvor især de hårdt ramte it-aktier vendte rundt og skød i vejret.

Også finanspapirerne gjorde det godt efter stigninger i blandt andet JP Morgan og Bank of America, og dagen endte som en af de bedste for Wall Street i mere end to måneder.

S&P 500-indekset sluttede onsdag med en gevinst på 0,9 pct. i 2440,69. Det tunge Dow Jones-indeks steg knap 0,7 pct. og lukkede i 21.454,61, mens Nasdaq-indekset kunne bogføre en gevinst på ikke mindre end 1,4 pct. til indeksværdien 6234,41.

Investorerne revurderede virkningen af Senatets forsinkelse af sundhedsreformen og dens indvirken på præsident Donald Trumps dagsorden.

»Markedet har haft problemer med værdisætningen, men det har haft endnu større problemer i forbindelse med fald. Det ser ud til, at enhver negativ periode meget hurtigt bliver mødt med nye købere. Renterne er stadig meget lave, og mange investorer ser ikke mange muligheder for investeringer andre steder end i aktier,« vurderer chefstrateg Rick Meckler fra Libertyview Capital Management i New Jersey over for Reuters.

Torsdag morgen ligger de asiatiske markeder med en generel positiv undertone. De amerikanske futures spejler udviklingen med stigninger på omkring 0,2 pct.

FINANS OG IT-PAPIRER I TOP

Efter flere dage med storudsalg i it-sektoren vendte køberne tilbage onsdag. Apple og Facebook steg 1,5 pct. og 1,8 pct., mens Googles moderselskab, Alphabet, lukkede med et plus på 1,4 pct., og dermed gav lidt lindring til investorerne oven på tirsdagens øretæve i forlængelse af EU-konkurrencemyndighedernes megabøde for misbrug af selskabets dominerende stilling.

It-sektoren steg samlet 1,3 pct.

Endnu bedre gik det finanspapirerne. Bankaktierne gav dagens største bidrag til stigningen i S&P 500-indekset med et sektorplus på 1,8 pct.

Den rentefølsomme sektor blev hjulpet af en stigning i afkastet af de tiårige T-bonds og en udvidelse af forskellen mellem de kortere- og længereløbende amerikanske statsobligationer.

»Vi har fået kommentarer fra forskellige Federal Reserve-topfolk om, at de holder fast i stramningscyklussen, og det har været en stor drivkraft for finanssektoren,« siger investeringschef Peter Jankovskis fra Oakbrook Investments i Illinois til Reuters.

Bankerne nød samtidig godt af stresstestresultater fra Federal Reserve, og sektorens stigninger fortsatte i eftermarkedet i kølvandet af forbundsbankens godkendelse af planer fra de 34 største amerikanske banker om at bruge ekstra kapital til aktietilbagekøb, udbytte og andre investorvenlige formål.

JP Morgan Chase, Bank of America og Wells Fargo steg 2,0-2,6 pct.

Dagens sorteper blev forsyningsselskaberne, der eller har været brugt som parkeringsplads for ledig likviditet under de seneste dages kursfald. Sektoren droppede knap 1 pct.

Blandt enkeltaktierne var der kort før lukketid kraftig stigning i kontorforsyningskæden Staples. Reuters rapporterede om en opkøbstilbud på 10,25 dollar per aktie fra kapitalfonden Sycamore, og reaktionen var en stigning i Staples-aktien på 8,5 pct. til 9,94 dollar.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen