Berlingske Business

Aktier: Wall Street åbner med røde tal efter fire dage med stigninger

De amerikanske aktiemarkeder starter ugen ud med mindre fald mandag. Det sker efter fire dage med stigninger.

Ved børsåbningen starter de tre toneangivende aktieindeks S&P 500, Dow Jones og Nasdaq med fald på mellem 0,3 og 0,5 pct.

Særligt centralbankernes indgreb for at sparke gang økonomien har været i fokus på det seneste, og nu tyder det på, at investorerne ser frem mod Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentemøde torsdag i denne uge.


- Vi vil nok komme til at se en periode med højere volaitet, og det er et meget frustrerende miljø. Forventningerne til ECB vil være omdrejningspunktet i denne uge. En del af fremgangen, vi har set de seneste uger, har været en del af forventningerne om, at ECB, Bank of Japan og til dels Peoples Bank of China vil gøre noget ekstraordinært, siger Eric Wiegand, senior aktieanalytiker i The Private Client Reserve of US Bank, til Bloomberg News.


Fredag endte det brede S&P 500-indeks 0,3 pct. højere i 1999,99. Det var fjerde dag i træk med stigninger, hvilket ikke er set siden oktober. Indekset sluttede samtidig over gennemsnitsniveauet gennem de sidste 100 dage for første gang i 2016 og i det højeste niveau siden januar.


På selskabssiden vil der mandag blandt andet være fokus på den amerikanske kemikoncern Dupont, der stiger 1,7 pct. umiddelbart efter børsåbningen.


Stigningen sker, efter at Bloomberg News har skrevet, at kilder kunne oplyse, at den tyske kemisværvægter BASF har slået sig sammen med rådgivere og banker for at undersøge mulighederne for at afgive et købsbud på Dupont, som ellers blev enig med den amerikanske kemikaliegigant Dow Chemical om en fusion i december.

BASF har dog endnu ikke besluttet, om selskabet vil gå videre med processen, ligesom den tyske koncern ifølge Bloomberg News' kilder ikke har henvendt sig officielt til det amerikanske selskab.

Marvell Technology Group stiger også 2,5 pct., kort efter at handlen er skudt i gang. Det sker i kølvandet af, at New York Post i weekenden skrev, at unavngivne kilder har oplyst, at virksomheden er åben for et salg.


Efter den amerikanske børslukning kommer detailkæden Urban Outfitters, der blandt andet producerer modetøj, med regnskab. Aktien stiger 2,8 pct. forud for regnskabet.


Også burgerkæden Shake Shack aflægger regnskab, efter at børserne i USA har lukket mandag. Aktien stiger 2,7 pct.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen