Berlingske Business
BREAKINGDansk biotekfirma skal på børsen -  vil sælge aktier for 600 millioner

Aktier: Vestjysk Bank styrtdykker 66 pct. fra åbningen

552445588.jpg
Foto: Iris.

Det er som ventet blevet til et markant kursfald i Vestjysk Bank-aktien tirsdag morgen, efter at staten sent mandag enedes med en gruppe investorer om at sælge sin aktiepost med voldsom rabat.

Det sker som led i en løsning, hvor Vestjysk Bank samtidig får tilført penge, der skal fremtidssikre banken.

Staten ejer 81,5 pct. af aktierne i Vestjysk Bank, men vil efter planen sælge til en investorgruppe for 123 mio. kr. - svarende til bare 1 kr. per aktie. Det er langt under mandagens lukkekurs for aktien på 14,90 kr.

Investorgruppen, der tæller blandt andet Nykredit, Maj Invest, Arbejdernes Landsbank, Novo A/S og AP Pension, garanterer desuden en aktieemission på 745 mio. kr. ved tegning af lige så mange aktier til 1 kr. per styk.

- Det kom givetvis som et chok for de private investorer i Vestjysk Bank, da de i går klokken cirka 18 erfarede, at de aktier, som de troede og håbede var på vej til en bedre investeringsfremtid, og som med en aktiekurs på 14,9 kroner per aktie havde en markedsværdi af egenkapitalen på 2,25 mia., med én meddelelse blev mere end 90 pct. mindre værd, vurderer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen i et notat.

Helt så slemt går det dog ikke. Vestjysk Bank falder med 66,4 pct. til 5 kr.

FORTSAT OPMÆRKSOMHED TIL NOVO

Mens Vestjysk Bank får klø, er tendensen i det generelle marked langt mere positiv.

C20 Cap-indekset stiger med 0,5 pct. fra åbningen til 1162,64. Genmab ligger helt i front med en stigning på 1,9 pct. til 1397 kr. fulgt af Pandora, der stiger 1,8 pct. til 653,50 kr.

Der er ikke nyt fremme om de to selskaber. Dog byggede den amerikanske Pandora-forhandler Signet Jewelers mandag videre på en stigning fredag på 4,4 pct. og steg yderligere 0,7 pct.

Novo Nordisk, der fortsat tiltrækker sig opmærksomhed som led i den amerikanske diabetesforenings årsmøde i San Diego, er åbnet midt i C20-feltet efter en stigning på 0,5 pct. til 289,80 kr.

Diabeteslæger fra store dele af verden blev mandag præsenteret for nogle af de fordele, som Novo Nordisk håber på vil sikre selskabets nyeste langtidsvirkende insulin, Tresiba, et solidt fodfæste i diabetesbehandlingeni de kommende år.

Desuden har Novo Nordisk benyttet årsmødet til igen at slå på tromme for det succesrige hjerte-kar-studie Leader med selskabets bedst-sælgende diabetesmiddel Victoza.

Fra konkurrenterne er det værd at hæfte sig ved, at amerikanske Johnson & Johnson har præsenteret positive data, der viser, at diabetespillen Invokana reducerer risikoen for alvorlige hjerte-kar-lidelser.

Blandt morgenens fokusaktier er også Chr. Hansen. Det amerikanske investeringsselskab Vertical Group har indledt analysedækning med anbefalingen hold og et kursmål på 447 kr. Tirsdag åbner Chr. Hansen i 472,70 kr. - 0,4 pct. højere end mandag.

Topdanmark får sænket anbefalingen hos Royal Bank of Canada til underperform fra tidligere sector perform. Kursmålet sænkes endvidere til 182 kr. fra før 208 kr., fremgår det af Bloomberg News. Topdanmarks falder 1,1 pct. til 206,50 kr.

Finanshuset har samtidigt hævet anbefalingen af Tryg-aktien til "outperform" fra "underperform". Og kursmålet er løftet til 145 kr. fra 118 kr. Tryg stiger med 2,5 pct. til 140,70 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen