Berlingske Business

Aktier: Vestas trak nyhedsstrømmen i stille julehandel

Vestas stod onsdag mere eller mindre alene for nyhedsstrømmen i C25-indekset, da vindmølleproducenten annoncerede den ene ordre efter den anden.

I Mexico lød ordren på 118 megawatt (MW), mens den i USA var på 32 MW.

Derudover annoncerede selskabet en rammeaftale med østrigske WEB Windenergie om at levere møller i 4 MW-klassen til vindfarme i en række lande.

Kunden har allerede nu bestilt 35 MW i form af ti vindmøller til et projekt i Tyskland og et i Østrig.

- Det ser godt ud, og hvis det fortsætter sådan her, så er der mulighed for, at det kan overgå forventningerne, vurderer Anne Sophie Riis, børsmægler i ABG Sundal Collier, over for Ritzau Finans.

Vindmølleaktien steg med 1,5 pct. til 439,50 kr. i et C25-indeks, der voksede 0,3 pct. til 1149,76 i på en stille aktiedag.

- Det er en af de helt stille dage. Volumen er rigtig lav, og det er også derfor, at tingene bevæger sig, som de gør. Der handles 40 pct. under 20-dages-gennemsnittet, siger børsmægleren.

Vindmølleproducenten måtte dog i toppen af det danske eliteindeks se sig slået af medicinalselskabet Lundbeck, der steg med 3,5 pct. til 310 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

Pandora-aktien udmærkede sig onsdag positivt med en stigning på 1,1 pct. til 671,50 kr.

Hedgefonden Maverick Capital reducerede sit sats på et kursfald i aktien til under 0,5 pct. af selskabets aktiekapital og har siden november gradvist reduceret satset fra 1,31 pct.

I 2017 har det hårdtprøvede smykkeselskab mistet 27,3 pct. af sin markedsværdi.

Nederst i C25-indekset sluttede Danske Bank med et fald på 0,9 pct. til 242,70 kr. Heller ikke her havde handlerne selskabsspecifikke nyheder at handle på.

NEJ TIL KØBSTILBUD I KBHL

Den danske stat takkede onsdag nej til ATP's og OTPP's tilbud om at købe flere aktier i Københavns Lufthavne, efter at pensionskasserne tidligere i december afgav et pligtmæssigt købstilbud, fordi de med overtagelsen af australske Macquaries aktier ejer mere end halvdelen af lufthavnsselskabet.

Aktien steg onsdag 0,1 pct. til 5675 kr.

Parken-aktien steg onsdag 1,5 pct. til 69 kr., efter at selskabets fodboldhold, FC København, i lørdags oplyste om salget af offensivprofilen Benjamin Verbic til ukrainske Dynamo Kiev.

Salgssummen er ikke offentliggjort, men Parken oplyser til Ritzau Finans, at der var budgetteret med et salg af spilleren i sommeren 2018 - nu falder det bare på plads i transfervinduet i januar i stedet.

Prime Office oplyste onsdag i en selskabsmeddelelse, at det regner med at løfte værdisætningen af sin boligportefølje med mellem 75 og 125 mio. kr. i det kommende regnskab. Aktien steg 3,2 pct. til 130 kr.

Køkkenkoncernen TCM Group oplyste sent fredag, at Carnegie, der har været stabiliseringsagent i forbindelse med køkkenselskabets børsnotering 24. november, er færdig med stabiliseringsperioden.

Hen over stabiliseringsperioden har Carnegie købt godt og vel 768.000 aktier i TCM Group. Det svarer til omkring 73 pct. af investeringsbankens samlede støttemandat på 1.050.000 aktier.

Aktien faldt onsdag 0,5 pct. til 97,50 kr.

Nederst på Nasdaq-børsen endte for tredje handelsdag i træk Østjydsk Bank. Aktie fik skåret yderligere 20,8 pct. af sin værdi, hvilket bringer det samlede tab over de tre dage op på 77,9 pct.

Faldet startede, da banken blev pålagt nedskrivninger af Finanstilsynet på 132 mio. kr. En aktie i Østjydsk Bank koster nu 0,63 kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen