Berlingske Business
11:14Jyske Bank: Britisk selskab trækker sig fra shortvæddemål med tab

Aktier: Vestas til tops på betinget amerikansk storordre

Godt hjulpet af en stigning til Vestas har det danske aktiemarked fået en god start på onsdagens handel, hvor C20 Cap-indekset efter 20 minutters handel stiger 0,7 pct. til 986,48.

Der er ligeledes stigninger på de øvrige børser i Europa, efter at der er kommet opløftende tal for eksporten ud af Kina i marts.

Desuden har tirsdagens stigninger i oliepriserne været understøttende for de asiatiske aktier onsdag, selv om toppen af gårsdagens olieprisstigninger er blevet kappet af onsdag morgen.

Vestas topper i C20 med en stigning på 2,4 pct. til 462,40 kr., hvilket sker, efter at selskabet har indgået en betinget ordre i USA, hvor Xcel Energy, en af selskabets store kunder, har peget på den danske vindmølleproducent som leverandør af møller til et gigantisk projekt på 600 megawatt, som det planlægger at opføre i Colorado.

Årets største taber i det danske eliteindeks, Nordea, stiger desuden 2,0 pct. til 62,55 kr. og reducerer dermed årets tilbagegang for aktien til 17,4 pct.

Endvidere ligger FLSmidths aktie 1,5 pct. højere i 264,80 kr. efter de opløftende eksporttal fra Kina, der generelt har ansporet til stigninger i aktier relateret til minesektoren.

De kinesiske tal bringer også fokus på aktien i A.P. Møller-Mærsk, som dog samtidig for første dag handles uden retten til 2015-udbyttet på 300 kr. per aktie. Det er endvidere kommet frem, at Goldman Sachs har sænket kursmålet for aktien til 11.100 kr. fra tidligere 11.600 kr. Anbefalingen er fortsat "køb", fremgår det af data fra Bloomberg.

I den indledende handel falder Mærsk B-aktien med 105 kr. - 1,2 pct. - til 8355 kr.

HØREAPPARATKONFERENCE I USA

GN Store Nord har fået sænket anbefalingen af HSBC til "hold" fra tidligere "køb" og kursmålet med 5 kr. til 145 kr., hvilket kan være baggrunden for en negativ åbning i aktien på 1,4 pct. til 130,50 kr.

GN Store Nord er samtidig aktuel, da den årlige messe hos den amerikanske audiologiforening, American Academey of Audiology (AAA), begynder onsdag. For GN Store Nord er der fokus på markedsandelen hos salgskanalen Veteran Affairs.

William Demant Holding er også i fokus på grund af messen, hvor selskabet præsenterer et trådløst produkt med en såkaldt dual radio. Produktet vil være det første af sin slags på markedet. William Demants aktie stiger 0,3 pct. til 659,50 kr.

ALK-Abelló har onsdag morgen oplyst, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har accepteret en ansøgning om registrering af en tabletvaccine mod husstøvmideallergi. Aktien har startet dagen med en stigning på 1,7 pct. til 1080 kr.

NY STRATEGI FRA BRØNDBY

Også uden for C20 præsenterer Brøndby IF ny strategi. Det var også meningen, at selskabet skulle have holdt generalforsamling, men den er blevet rykket. Det skyldes, at Brøndby ikke havde anmeldt den rettidigt til Erhvervsstyrelsen. Fodboldaktien falder 2,0 pct. til 0,75 kr.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen