Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Aktier: Vestas til tops efter cash flow opjustering

Vestas opjusterede tirsdag eftermiddag forventningerne til det frie cash flow i 2014 til omkring 850 mio. kr. mod tidligere 400-700 mio. kr. Det blev prompte belønnet med en kursstigning og aktien blæste til tops i C20.


Før meddelelsen lå aktien omkring 235, men den sluttede i 248,90 kr - efter en stigning siden mandag på 4,6 pct.

Men generelt var stemningen på aktiemarkedet i Danmark negativ. Olieprisen lå tirsdag lavere for fjerde dag i træk, og det trak markederne
ned indtil sidst på eftermiddagen, hvor der begyndte at komme lidt stigninger i de aktier, der har fået flest kursklø af olieprisfaldet.
Vendingen kan ikke umiddelbart forklares. Dagens internationale nøgletal var til den svage side.

Det danske eliteindeks - C20 Cap - endte dagen 0,6 pct. lavere i 800,78. Tidligere på dagen var indekset helt nede i 792,19.

- Det er en lidt uforklarlig vending både i Europa og Danmark, udtaler afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans og
tilføjer:

- Det virker, som at de aktier, der har været hårdest ramt den seneste tid, får en "rebound". I Danmark ser vi det i Novozymes og Carlsberg,
der har været hårdt ramt af effekterne fra olieprisfaldet, og FLSmidth, der har fået kurssmæk af faldende råvarepriser. I Europa stiger
olierelaterede aktier også pænt, selv om olieprisen fortsat er faldende.

FLSmidth lukkede uændret i 264,20 kr., Carlsberg steg 0,3 pct. til 468,60 kr. og Novozymes steg knap 2 pct. til 258,80.

Afdelingschefen vurderer, at der fortsat underliggende er en vis usikkerhed og udsigt til volatilitet i markederne frem mod ECB-mødet og
græsk valg i slutningen af måneden. Han peger også på, at regnskaberne fra USA begynder at svinge taktstokken inden de to begivenheder.

En oliepris, der faldt for fjerde handelsdag i streg til det laveste niveau siden foråret 2009, påvirkede aktierne i Mærsk negativt. De
satte sig mere end 1 pct. til 11.930 kr. for B-aktien.

Største C20-fald stod Chr. Hansen, der leverer første kvartalsregnskab 21. januar, for. Aktien lukkede i 266,10 kr. - godt 3 pct. lavere end
mandag. Det er første gang i fire dage, aktien falder, og siden seneste kursbund i oktober er aktien steget 30 pct. trods tirsdagens fald.
Blandt de forklaringer, der blev fremhævet på tirsdagens fald, var, at Goldman Sachs tirsdag fjernede aktien fra sin "conviction buy"-liste,
og DNB nedjusterede aktien til "hold" fra "køb".

Der var også analytiker-nedjustering til Coloplast, der faldt 2,4 pct. til 518,00 kr. JPMorgan sænkede sin anbefaling af aktien til
"undervægt" fra tidligere "neutral", mens kursmålet blev fastholdt på 352 kr.

Der er udsigt til gode regnskaber fra de danske skadesforsikringsselskaber for fjerde kvartal. Det vurderede Nykredit Market tirsdag. En
foreløbig mild vinter og fravær af andre voldsomme vejrhændelser i efteråret i form af storme varsler pæne årsregnskaber.

Analytiker Ricky Rasmussen fremhæver dog, at en ubekendt faktor er niveauet af storskader, da en enkelt stor hændelse, eksempelvis et
nedbrændt gods, kan have en stor udgiftspåvirkning.

Af de store forsikringsselskaber foretrækker han Topdanmark frem for Tryg - ud fra en relativ vurdering af prissætningen af aktierne.
Nykredit Markets har "outperform" af Topdanmark, mens Tryg har fået anbefalingen "underperform".

- Tryg gør alle de rigtige ting, men den er efter min vurdering blevet for dyr i forhold til de andre, siger Ricky Rasmussen.

Topdanmark, der er uden for C20, faldt 0,7 pct. til 198,70 kr. Mens C20-medlemmet Tryg faldt 1,4 pct. til 698,00 kr. Alm. Brand, der også
har en bankforrenting, faldt 0,3 pct. til 33,40 kr.

Uden for C20 har Bavarian Nordic som ventet påbegyndt det første kliniske forsøg på mennesker med en forebyggende forsøgsvaccine mod ebola.
Det belønner markedet med en stigning på små 4 pct. til 217 kr.

Cbrain opjusterede sine forventninger for 2014 og belønningen var en kursstigning på 9,2 pct. til 27,30 kr. Aktien var den mest stigende
aktie sidste år med mere end fordobling af aktiekursen.

Selskabet venter nu en omsætningsvækst på 25 pct. mod den tidligere forventning om 15-20 pct. Opjusteringen kommer ikke helt uventet, da
Cbrain løbende har kunnet melde om fremgang i forretningen året igennem og masser af nye ordrer, og faktisk er der tale om den anden
opjustering af forventningerne til 2014. Tilbage i efteråret hævede Cbrain nemlig også omsætningsforventningerne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen