Berlingske Business
17:42

Aktier: Vestas suser op sammen med elitekolleger

Vestas
Foto:

På endnu en travl regnskabsdag er det danske aktiemarked torsdag åbnet med stigninger, takket være blandt andet Vestas, som har leveret et stærkt regnskab for andet kvartal og opjusteret sine forventninger til hele regnskabsåret.

Samlet set går det danske eliteindeks, C20 Cap, efter få minutters handel frem med 1,7 pct. til 1021,88, hvilket følger oven på onsdagens indeksfald på 0,8 pct.

Op til torsdagens markedsåbning havde det desuden peget i retning af en positiv start, idet de amerikanske aktiemarkeder lukkede med stigninger onsdag, og både europæiske og amerikanske aktiefutures havde indikeret plusser torsdag morgen.

VESTAS BLÆSER FREM
Herhjemme er der især fokus på de regnskabsaktuelle virksomheder, hvor vindmøllemageren Vestas har lagt sig i spidsen med en stigning på 12,1 pct. til 546,50 kr. Det følger efter et regnskab for andet kvartal, hvor selskabet mere eller mindre overrasker positivt over hele linjen og har valgt at opjustere sine forventninger til 2016 og desuden indleder et aktietilbagekøbsprogram på 400 mio. euro - svarende til knap 3 mia. kr.

»Det er et meget stærkt regnskab, hvor Vestas blæser fra alle forventningerne og leverer bedre end ventet på alle parametre. Jeg kan ikke finde et eneste hår i suppen,« siger Michael Friis Jørgensen, der er aktieanalytiker hos Alm. Brand Markets.

Også Jyske Bank har været på banen med sit regnskab for andet kvartal, og efterfølgende stiger aktien med 4,1 pct. til 289,80 kr. Banken er kommet ud af andet kvartal med et overskud før skat på 1024 mio. kr. mod et overskud før skat på 1301 mio. kr. i samme periode sidste år.

Regnskabet overrasker med positive nedskrivninger og en melding om, at fusionen med BRF er gennemført halvandet år før tid og til en pris på 110 mio. kr. mod ventet 100-150 mio. kr.

GENMAB MED PARTNERNYT
Ved siden af regnskaberne oplyser Genmab, der stiger 0,1 pct. til 1114,50 kr., at partneren Janssen har indsendt en ansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om at få udvidet brugen af kræftmedicinen Darzalex, så det kan blive brugt af patienter, som bare har været gennem et tidligere behandlingsforløb. I dag er det godkendt til patienter med mindst tre forløb.

Uden for eliteindekset har der torsdag også været flere regnskaber. Et af dem er kommet fra DFDS, som efter andet kvartal har opjusteret sine forventninger til helåret. Selskabet venter nu, at driftsresultatet (EBITDA) før særlige poster stiger til et interval på 2450-2600 mio. kr. sammenlignet med et tidligere interval på 2300-2500 mio. kr.

Forventningen indeholder en negativ valutakurspåvirkning på omkring 75 mio. kr. for året, oplyser DFDS, som fortsat venter at omsætningen vil stige med omkring 6 pct., eksklusive bunkertillæg, på trods modvind fra valutakursændringer. Aktien stiger 8,5 pct. til 341,30 kr.

NKT MED SPAREØVELSE
Derudover har NKT, der stiger 6,6 pct. til 383,40 kr., i sit regnskab for andet kvartal luftet ambitioner om en ny organisationsstruktur og forretningsmodel for Nilfisk-Advance, der også indeholder omkostningsbesparelser på 35 mio. euro.

Beslutningen er truffet efter en periode, hvor den organiske vækst ikke helt har levet op til forventningerne. Omkostningsbesparelserne ventes at få fuld effekt i 2019, oplyser NKT.

Desuden er der kommet regnskaber fra H+H, Skjern Bank, Santa Fe og North Media. H+H går frem med 6,4 pct. til 74,50 kr., Skjern Bank stiger med 3,1 pct. til 33,50 kr., Santa Fe falder med 11,6 pct. til 61 kr., og North Media ligger uændret til 14,40 kr.

I løbet af torsdagen bliver der i øvrigt afleveret regnskab for andet kvartal fra Fynske Bank og Hartmann, som henholdsvis ligger uændret til 64 kr. og stiger 0,3 pct. til 301 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen