Berlingske Business
09:30Genmab falder før årsregnskab 

Aktier: Vestas suser op på første handelsdag efter jul

. Vestas nyder ekstra opmærksomhed onsdag morgen, hvor det danske aktiemarked overordnet set er lagt fra land med et plus.

Samlet går det ledende C25-indeks op med 0,3 pct. til 1149,75. Dermed følger indekset de små bevægelser, som har været tilfældet for de toneangivende indeks på børserne i Asien og USA, siden det danske marked lukkede fredag før julen.

- Trods julelukkede børser over det meste af Europa havde de amerikanske markeder allerede deres første handelsdag efter juleferien i går. De amerikanske aktier lukkede med små fald i et feriepræget marked, hvor likviditeten var langt under det normale, skriver chefanalytiker Kim Fæster fra Jyske Bank i en kommentar.

Blandt selskaberne stiger Vestas med 1,3 pct. til 438,50 kr. Vindmølleproducenten plejer typisk at få en del ordrer i december, og Vestas har da også allerede offentliggjort en pæn strøm af ordrer i løbet af måneden. Mere kan være på vej inden årsskiftet, hvor den nyligt vedtagne skattereform i USA også kan genåbne ordrestrømmen fra USA.

Indtil videre har Vestas i år offentliggjort ordrer på 9111 megawatt inklusive uannoncerede ordrer til og med tredje kvartal. I 2016 fik Vestas i alt 10.494 megawatt hjem i ordrebogen inklusive uannoncerede ordrer.

Også smykkeselskabet Pandora får opmærksomhed som følge af meddelelsen om, at hedgefonden Maverick Capital har reduceret sit sats på kursfald i aktien til under 0,5 pct. af Pandoras aktiekapital. I begyndelsen af november havde Maverick Capital en shortposition i Pandora på 1,31 pct., men den er siden over flere omgange blevet reduceret gradvist, og kort før jul faldt den til 0,48 pct.

Der er dog fortsat store aktive sats på yderligere Pandora-nedtur på børsen. AQR Capital Management og Coatue Management har således senest oplyst om shortpositioner på henholdsvis 1,99 pct. og 2,83 pct. af aktierne i Pandora.

Pandora-aktien starter onsdag med at stige 0,8 pct. til 669,50 kr.

Uden for C25-indekset kunne TCM Group sent fredag oplyse, at Carnegie, der har været stabiliseringsagent i forbindelse med køkkenselskabets børsnotering 24. november, er færdig med stabiliseringsperioden. Hen over stabiliseringsperioden har Carnegie købt godt og vel 768.000 aktier i TCM Group. Det svarer til omkring 73 pct. af investeringsbankens samlede støttemandat på 1.050.000 aktier.

For resten af støttemandatet, lidt over 282.000 aktier, har Carnegie dermed udnyttet overallokeringsretten. Dermed kommer det samlede antal af solgte aktier i TCM's udbud op på 7,28 mio., svarende til et bruttoprovenu på 713,6 mio. kr. til storaktionæren, kapitalfonden IK.

TCM Group starter med at ligge uændret i 98 kr.

Endelig stiger Parken Sport & Entertainment, efter at selskabets fodboldhold, FC København, i lørdags oplyste om salget af offensivprofilen Benjamin Verbic til ukrainske Dynamo Kiev. Salgssummen er ikke offentliggjort. Parken-aktien starter med at stige 2,9 pct. til 70 kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen