Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Aktier: Vestas snurrede til tops i grønt C20

Redegørelse finder mange syge Vestas-medarbejdere
Foto:

Vestas har genereret så imponerende et regnskab, at investorerne torsdag belønnede vindmølleproducenten med et anseligt kurshop. Og fabrikanten af grønne energigeneratorer blev dermed katapulteret til tops i et generelt grønt dansk eliteindeks torsdag.

- Torsdag har stået i regnskabernes tegn. I særdeleshed har Vestas' regnskab imponeret, og det har aktien fået en hel retfærdig belønning for, siger Ole Kjær Jensen, afdelingsleder i Sydbank, til Ritzau Finans.

Også i det øvrige Europa var der positiv stemning. Baggrunden er ifølge Ole Kjær Jensen overraskende gode detailsalgstal fra Storbritannien.

- Samtidig har den amerikanske centralbanks kommentar onsdag aften givet markedet ro på bagsmækken i forhold til næste renteløft. Det, der trækker lidt den anden vej, er til gengæld en svækkelse af dollar, forklarer Ole Kjær Jensen.

Samlet steg C20 Cap-indekset torsdag med 1,4 pct. til 1018,60.

VESTAS SUSEDE FREM

Blandt de regnskabsaktuelle selskaber løb Vestas med overskrifterne med et regnskab for andet kvartal, hvor vindmølleproducenten blæste analytikernes spådomme bagover og valgte at opjustere sine forventninger til 2016. Desuden indleder vindmøllekoncernen et aktietilbagekøbsprogram på knap 3 mia. kr.

- Det imponerede regnskab på alle punkter. Det er også glædeligt, at der kommer et aktietilbagekøbsprogram og en opjustering af forventningerne, fremhæver Ole Kjær Jensen.

Vestas-aktien fik et gedigent rygstød på 9,9 pct. til 535,50 kr. Kursen er dermed på det stærkeste niveau siden 2008.

JYSKE BANK OVERBEVISTE

Også Jyske Bank fremlagde regnskab for andet kvartal, og også det blev der taget vel imod af markedet.

Regnskabet overraskede med et betragteligt større overskud end ventet, positive nedskrivninger og en melding om, at fusionen med BRF er gennemført halvandet år før tid og til en pris på 110 mio. kr. mod ventet 100-150 mio. kr.

Jyske Bank-aktien steg 2,4 pct. til 285,10 kr.

MÆRSK MED I TOPPEN

Blandt de mest stigende aktier i C20 var også A.P. Møller - Mærsk.

Maersk Supply Service, der er en del af det såkaldte femte ben i det lyseblå konglomerat, oplyste, at det sælger 20 af sine skibe og skærer dermed antallet af ansatte med 400.

- Når man ser omkostningsbesparelser, så løfter aktien sig mange gange lidt på det, forklarer Sydbanks afdelingschef.

Han peger samtidig på, at prisen på olie er steget seks handelsdag i træk og torsdag igen lå over 50 dollar tønden.

Mærsks B-aktie steg med 2,8 pct. til 9345,00 kr.

GENMAB TIL BUNDS

I bunden af eliteindekset havnede Genmab, hvis aktiekurs ellers er steget med raketfart i den senere tid. Onsdag meddelte biotekselskabet, at topchef Jan van de Winkel har udnyttet warrants og tegnet i alt 10.000 nye aktier i selskabet til 80,55 kr. per aktie samt yderligere 100.000 nye aktier til en 352,50 kr. per styk.

Torsdag dalede Genmab-aktien helt til bunds i C20 med et fald på 1,9 pct. til 1092,00 kr.

- Den kan måske være påvirket af insidersalg fra ledende medarbejderne, spekulerer Ole Kjær Jensen.

DFDS PRÆSTEREDE IGEN, IGEN

Også uden for eliteindekset kom der torsdag regnskaber - endda en mindre kaskade af dem. Mest bemærkelsesværdigt var måske tallene fra DFDS, som efter andet kvartal har opjusteret sine forventninger til helåret. Rederiet venter nu, at driftsresultatet (EBITDA) før særlige poster stiger til et interval på 2450-2600 mio. kr. sammenlignet med et tidligere interval på 2300-2500 mio. kr.

- De overrasker bare positivt gang på gang. Det er kendetegnende, at de ikke har mærket noget til brexit endnu, bemærker Sydbank-chefen.

DFDS-aktien skød frem med 6 pct. til 333,50 kr.

NKT MED SPAREØVELSE

Blandt sidepapirerne var der også regnskabsnyt fra NKT, der ligeledes offentliggjorde tal for andet kvartal. Her luftede koncernen ambitioner om en ny organisationsstruktur og en ny forretningsmodel for Nilfisk-Advance, der også indeholder omkostningsbesparelser på 35 mio. euro.

Beslutningen blev truffet efter en periode, hvor den organiske vækst ikke helt har levet op til forventningerne. Omkostningsbesparelserne ventes at få fuld effekt i 2019, oplyste NKT.

NKT-aktien løftedes 10,1 pct. til 395,90 kr.

EN STRIBE MINDRE REGNSKABER

Porebetonproducenten H+H International kom flot ud af andet kvartal, selv om selskabet har været omgærdet af lidt ekstra usikkerhed, siden briterne i juni valgte at stemme sig ud af EU-samarbejdet.

- Også H+H meddeler, at de ikke mærker noget til brexit, men tværtimod har god aktivitet, påpeger Ole Kjær Jensen.

H+H løftede vækstforventningerne blandt andet som resultat af succesfulde restruktureringer og højere aktivitet.

H+H-aktien gik frem med 5 pct. til 73,50 kr.

SANTA FE SKUFFEDE

- Hvis vi skal tage en enkelt, der skuffer, er det Santa Fe. Det er blandt andet på det australske marked. De er måske modsat de andre ramt lidt af brexit og nedjusterer en smule, vurderer Ole Kjær Jensen.

Briternes planer om at træde ud af EU har givet flytteservicevirksomheden tilbagegang på både top- og bundlinjen i andet kvartal, og Santa Fe har måttet nedjustere forventningerne til året.

Santa Fe-aktien droppede med 11,6 pct. til 61,00 kr.

Desuden bød dagen på regnskaber fra Skjern Bank, North Media, Fynske Bank og Hartmann.

Skjern Bank steg med 8,9 pct. til 35,40 kr., North Media hævedes med 0,7 pct. til 14,50 kr., Fynske Bank steg 1,6 pct. til 65,00 kr., og Hartmann hoppede 5 pct. frem til 315,00 kr.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen