Berlingske Business

Aktier: Vestas og Mærsk kan ikke forhindre C20-fald

Selv om Mærsk- og Vestas-aktierne tager revanche for tirsdagens udbyttedrevne fald, undgår C20 Cap ikke den negative stemning, der præger aktiemarkederne i både Asien og Europa.

C20 Cap har ellers lige lagt et imponerende første kvartal, med en stigning på 22 pct., bag sig, men onsdag starter indekset med et fald på 0,1 pct. efter de første 20 minutters handel. Indekset ligger dermed i 982,72 point.

De internationale aktiemarkeder har haft en markant negativ tendens siden det danske marked lukkede tirsdag med fald i det amerikanske S&P 500 indeks på 0,5 pct. efter danske lukketid. Og faldene fortsatte på de fleste børser i Asien, hvor blandet andet det japanske Nikkei-indeks falder 0,9 pct. Det er blandt andet tvivlsomme PMI-tal for Japan og Kina, der presser humøret nedad.


Herhjemme er det Vestas, der starter dagen bedst, mens investorerne indpriser en mindre ordrebyge hos Vestas tirsdag. Første kvartal blev afsluttet med fire møllebestillinger på i alt 147 megawatt (MW), hvoraf de 43 MW kom efter lukketid. Vestas har samlet annonceret 1332 MW i ordrer i løbet af årets første tre måneder, hvilket er en klar rekord for det kvartal.


Samtidig forlyder det ifølge Berlingske Business at formand Bert Nordberg fortsat er interesseret i at få en storaktionær ind blandt ejerkredsen. Men der ledes ikke længere aktivt efter en.

Vestas-aktien ligger 1,2 pct. højere i 291,30 kr.


Mærsk-aktierne ligger også pænt med et løft på 0,7 pct. til B-aktien, der stiger til 14.640 kr. Aktien faldt kraftigt tirsdag, men det skyldtes dog den store udbyttebetaling på 300 kr. ordinært og 1671 kr. ekstraordinært på grund af salget af Danske Bank-aktier.


Ellers er der dog primært negativ stemning i C20-indekset, hvilket især rammer William Demant Holding. Høreapparataktien er nedjusteret til "sælg" fra "neutral" hos UBS, og det rammer stemningen om papiret. WDH-aktien falder 3,8 pct. til 567,50 kr.

Også Genmab, Coloplast og Chr. Hansen er med i bunden af C20-indekset, der er præget af aktier fra sundhedssektoren.


Uden for eliteindekset har SAS indgået en overenskomst med den danske pilotforening, DPF, som dækker cirka en tredjedel af alle piloter i selskabet. Der mangler dog stadig aftaler med den svenske og de to norske foreninger, hvor overenskomsterne udløber onsdag. SAS-aktien stiger 1,5 pct.


Bang & Olufsen steg ikke mindre end 28 pct. tirsdag efter salget af koncernens Automotive-division. Amerikanske Harman Corporation betaler 1,2 mia. kr. for bilstereoforretningen, og der falder også lidt af for fremtidige licenser. Onsdagens aviser bringer forskellige tolkninger af, hvor Struer-selskabet står nu, og hvad pengene skal bruges til. B&O lukkede i 64 kr. tirsdag og falder en 50-øre tilbage onsdag til 63,50 kr.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen