Berlingske Business

Aktier: Vestas og Genmab i fortsat parløb nederst i C20

56226301.jpg
Vestas og Genmab lægger sig onsdag i bunden af det danske C20 Cap-indeks, der falder med 0,2 pct. til 1129,27, hvilket stort set er på linje med de store børser på tværs af Europa, hvor både det tyske Dax-indeks og det franske Cac 40-indeks falder 0,1 pct. Foto:

Vestas og Genmab lægger sig onsdag i bunden af det danske C20 Cap-indeks, der falder med 0,2 pct. til 1129,27, hvilket stort set er på linje med de store børser på tværs af Europa, hvor både det tyske Dax-indeks og det franske Cac 40-indeks falder 0,1 pct.

Genmab lægger onsdag - uden selskabsspecifikt nyt - yderligere 1,8 pct. til tirsdagens kursfald på 6,2 pct. Tirsdag satte et indlæg fra biotekselskab under krækftkonferencen ASH i USA gang i spekulationer om udsigterne for Darxalex-salget i 2018.

Markedet tolkede det i retningen af, at salget ville blive lavere i 2018 end ventet, men selskabet understregede efterfølgende, at det ikke har givet en prognose for salget af Darzalex. Genmab-aktien koster onsdag 1090 kr.

Vestas har onsdag annonceret en ordre på 54 megawatt (MW) i Norge, og det bringer vindmølleproducentens samlede ordrer i år op på 8166 MW. Vestas-aktien falder dog med 2 pct. til 385,70 kr.

Generelt er udviklingen på aktiemarkedet begrænset, hvor der ifølge Lars Skovgaard Andersen, senioraktierådgiver i Danske Bank, hersker "julestemning", mens der skeles til USA.

»Folk er lidt opmærksomme på det, som sker i USA, hvor republikanerne har mistet en plads i Senatet, og hvor de arbejder på at få vedtaget skattereformen, og det får alt andet lige folk til at stoppe op og tænke lidt,« forklarer senioraktierådgiveren.

Senere - onsdag klokken 20 dansk tid - kommer der ligeledes rentemeddelelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hvor der baseret på futures-estimater er bred konsensus om, at der kommer en renteforhøjelse.

Bloomberg News estimerer chancen for en renteforhøjelse til at være 100 pct.

INGENIØRKONCERN TIL TOPS

FLSmidth tager onsdag topplaceringen i det danske eliteindeks med en stigning på 2,5 pct. til 341,80 kr.

»Det kan være, at der er nogle, som er begyndt at kigge på, hvad de skal have ind i det nye år. En af de sektorer, vi godt kan lide, er råvaresektoren, og der er FLSmidth en underleverandør.«

»Men der er ikke noget nyt onsdag, andet end at nogle af de store finanshuse tirsdag gentog, at opsvinget vil fortsætte, og at cykliske selskaber bør købes på set-backs,« siger Lars Skovgaard Andersen.

144055459.jpg

Efter FLSmidth følger GN Store Nord, der stiger med 1,2 pct. til 201,20 kr., og ISS, som lægger 1 pct. til kursen og nu koster 233 kr. - ligeledes uden selskabsspecifikt nyt.

Jyske Bank stiger med 0,2 pct. til 349,50 kr. Britiske Systematica Investment har tirsdag skåret ned på sin andel af såkaldt shortede aktier i banken - som er en spekulation i kursfald - så andelen nu er 0,49 pct. af den samlede aktiekapital i banken.

REGNSKABER UDEN FOR C20

Uden for det danske eliteindeks har rederiet Norden fået løftet sin anbefaling af Jyske Bank til »køb« fra »sælg«. Det sker efter den senere tids kursfald i aktien.

Banken løfter sit kursmål for aktien til 125 kr. fra 110 kr. Aktien stiger onsdag med 2,7 pct. til 116,60 kr.

Plastkoncernen Rias er kommet med årsregnskab for 2016/17, som har budt på en omsætning på 264,4 mio. kr. mod 266,2 mio. kr. året før. Rias-aktien er onsdag ikke handlet og koster 400 kr.

Der kommer onsdag ligeledes regnskaber fra Harboes og Speas.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen